Skip to main content

Konference: Kommunikation, der bidrager til bundlinien

Nyhed   •   Aug 07, 2018 09:00 CEST

Din ferie er forbi. Den brutale virkelighed slår dig i hovedet som en våd klud - ikke mere hængekøje, nu venter kontorstolen og efterårets planer, strategier og mål. Det lyder så trist, men det behøver det ikke være! Vi iler med et tip, som transformerer dig fra ferie til fokuseret.

Tilmeldingen til efterårets Mynewsdesk-konference er nu åben. Tidligere er kommunikationsbranchen i UK, Tyskland, Sverige og Norge blevet inspirerede på Bootcamp. Nu er det danske kommunikatørers tur.

Rustet til fremtidens udfordringer

Bootcamp er skræddersyet til dig, som arbejder med kommunikation og ønsker at få nye input og ideer til dit arbejde, så du i højere grad kan bidrage til virksomhedens strategiske mål.

Der er et begrænset antal pladser til Bootcamp, så deltagerne kan få personlig sparring. Formiddagen er dedikeret til spændende oplæg af blandt kommunikationschef hos Netcompany Trine Tirsgaard og lektor på Institut for Kommunikation, Lisbeth Thorlacius. I løbet af eftermiddagen arbejder deltagerne i workshops med udgangspunkt i deres egen virksomhed/organisation.

TID OG STED:

26. september i Den Japanske Have i Aarhus og 2. oktober i BINGS konferencecenter i København. Begge dage 9.00-16.00. Der er maksimalt plads til 40 deltagere, så skynd dig at reservere din plads.

EARLY BIRD: Køb din billet til Aarhus inden den 31. august og få 20% rabat. Du betaler 1995,- (+moms) i stedet for 2495,- (+moms)

Intravenøs inspiration

Stå på skuldrene af dine kolleger i branchen. Uanset hvilken udfordring, du står med her i de kommende måneder, har nogen været der tidligere. Hør for eksempel hvordan I styrker jeres brand med den rigtige kommunikation, hvordan man håndterer kriser, og hvordan du bliver den kilde, som journalisterne selv ringer til.

Vi glæder os til endnu engang at samle kommunikationsbranchen til en dag med inspirerende foredragsholdere og konkrete takeaways til dit job.

God fornøjelse med at komme op i gear. Og vi håber, at vi ses på årets to Bootcamps!

EARLY BIRD: Køb din billet til København inden den 31. august og få 20% rabat. Du betaler 1995,- (+moms) i stedet for 2495,- (+moms)

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.