Skip to main content

Mynewsdesk henter ny Country Manager fra salgsverdenen

Pressemeddelelse   •   Aug 01, 2018 10:56 CEST

Mynewsdesk, Nordens førende PR-platform, har ansat ny leder af det danske kontor. Det sker efter et travlt halvår, hvor der senest er blevet oprustet med opkøb af global virksomhed

Det er den 42-årige Stine Staal, der nu står for forretningen på det danske kontor for Nordens største PR-platform.

“Det er en kæmpe gevinst, at vi har fået Stine ind. Hun har en knivskarp forretningsforståelse og en god indsigt i salg. Det er lige det, vi skal bruge,” bemærker Martin Karlsson, som er Global Sales Officer, og uddyber: “Hun kommer til Mynewsdesk på det helt rette tidspunkt, fordi vi lige nu er i gang med at udvikle flere, nye produkter, der kan skabe endnu mere værdi for vores kunder.”

Selv mener Stine Staal, at hun er havnet på den rette hylde. “Jeg har fulgt Mynewsdesk fra sidelinjen, og der er virkelig fart over feltet. Det startede i sin tid som et værktøj til pressemeddelelser, men nu er vi jo der, hvor vi kan kalde det en 360-graders PR-virksomhed, fordi vi arbejder hele vejen rundt om brandet og deres udfordringer. Jeg er endnu ikke stødt på andre virksomheder, der kan tilbyde så komplet en løsning, der i den grad rykker noget for kunderne og skaber resultater for dem, der også kan mærkes på bundlinjen. Den succes vil jeg gerne være en del af - og ikke mindst være med til at udvikle yderligere,” indrømmer Stine Staal, der tidligere har været salgschef hos Eniro.

Mynewsdesk, der er grundlagt i Sverige i 2003, er i dag Nordens førende SaaS-virksomhed inden for digital PR og kommunikation. Alene i Danmark havde virksomheden sidste år en vækst på 30%. Den nye Country Manager mener heller ikke, at hun ikke kommer til at kede sig. “Mynewsdesk har haft en vild vækst både internationalt og på det danske marked, der ikke ser ud til at stoppe. Vi har netop opkøbt Mention, der monitorerer online og digitale medier i hele verden, og de er et stærkt supplement til vores service. Så det er en spændende rejse at være med på,” fortæller Stine Staal.Selvom Mynewsdesk mest er kendt blandt kommunikationsfolk for deres presserum med verdensomspændende journalistnetværk, udvikler og producerer de også indhold på tværs af platforme. Stine Staal afslører, at der er mere i støbeskeen.

“Tidligere havde en kommunikationsmedarbejder ansvar for pressen, and that was it. I dag skal man mange steder kunne jonglere flere forskellige discipliner, der bevæger sig fra traditionelt pressearbejde, til strategisk kommunikation over markedsføring og salg. Og opgaverne bliver ikke ligefrem færre i fremtiden. Kommunikationsbranchen udvikler sig jo hele tiden, og det stiller store krav til fremtidens kommunikatør - og dermed også til os, fordi vi hjælper flere virksomheder med at løfte opgaverne og gøre det mere effektivt og målbart. Det, vi kan se, der kommer til at blive helt afgørende fremover er AI og datadrevne indsigter. Og samtidig med at det hele bliver mere teknisk, ser vi også, at der er et endnu større behov og en endnu større efterspørgsel på gennemsigtighed - og derfor gør vi blandt andet rigtig meget ud af at videndele og uddanne virksomhederne, så de selv kan komme med helt ind i maskinrummet.”

Stine Staal trækker på solid erfaring fra blandt andre Berlingske, Politiken, JP/Politiken, MetroXpress og Eniro. Hun tiltrådte stillingen som Country Manager d. 1. august. 

Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende platform for digital PR og kommunikation med mere end 5000 kunder og 77000 brugere. Den digitale tjeneste omfatter medieovervågning, nyhedsdistribution og analyseværktøjer. Mynewsdesk blev grundlagt i 2003 i Stockholm og har i dag godt 220 ansatte på kontorer i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Tyskland, Storbritannien og Singapore. Siden 2008 er Mynewsdesk ejet af den norske medievirksomhed NHST Media Group AS.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.