Skip to main content

Mynewsdesk hyldes med vækstpris

Pressemeddelelse   •   Okt 03, 2016 14:35 CEST

Hvert år hylder Dagbladet Børsen de virksomheder, der har fordoblet omsætningen gennem de seneste fire år. De såkaldte Gazelle-priser gives til “rollemodeller, som vi kan lære af. De skaber job, vækst og optimisme, “ siger chefredaktør på Børsen Niels Lunde.

I år er Mynewsdesk Danmark blandt vinderne, og det er med stolthed, at Country Manager Martin Karlsson tager imod prisen på vegne af Mynewsdesk.

“Vores vision er en verden, hvor alle historier har mulighed for at blive fortalt til de rigtige mennesker. Vi giver kommunikatører og journalister bedre forudsætninger for at nå hinanden, og det er et både meningsfuldt og udfordrende mål. Derfor er det fantastisk at blive anerkendt for vores ambitioner,” siger Martin Karlsson.

Mynewsdesk blev grundlagt i Sverige i 2003 og har haft kontor i Danmark siden 2011. Et dusin dedikerede medarbejdere hjælper dagligt flere hundrede af landets kommunikatører og pressechefer med at nå ud med deres historier. Med et opdateret presserum, analyseværktøjer og mulighed for at finde nye kontakter tilbyder Mynewsdesk en alt-i-et løsning, der både sparer tid og giver tydelige resultater for presse- og kommunikationsafdelinger.

Med kåringen som Gazelle lever Mynewsdesk op til Børsens kriterier: Der skal være vækst i omsætningen/bruttoresultatet i hvert af regnskabsårene. Summen af det primære resultat skal være positivt. Omsætningen/bruttoresultatet skal mindst være fordoblet i løbet af de seneste fire år.

Mynewsdesk
Mynewsdesk er Nordens førende digitale PR-platform. Med Mynewsdesk kan virksomheder og organisationer publicere pressemeddelelser, billeder, videoer og andet materiale til journalister, bloggere og øvrige interessenter. Alt materiale samles i et søgemaskineoptimeret newsroom, hvor brugerne kan trække statistik på alle publiceringer og måle deres ROI.

Følg også Mynewsdesk her:
Newsroom
Twitter
LinkedIn
Facebook
YouTube

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy