Pressemeddelelse -

Spionjagt på Kastellet - oplevelse i særklasse


Den Skjulte Krig er en ny spionjagt på Kastellet for hele familien. Løs gåder på det gamle forsvarsværk og afslør hvem iblandt jer der er dobbeltagenten.

Forstil dig, at du står midt i Københavns gamle forsvarsværk, Kastellet. Pludselig rækker en i dit selskab dig en gammel gulnet kuvert med en hemmelig mission. I skal afsløre hvem iblandt jer der er dobbeltagent. Nu går den vilde spionjagt i en atmosfære af underholdende paranoia, hvor I i fællesskab skal løse gåder og koder for at opklare mysteriet om dobbeltagentens sande identitet. Sådan starter Den Skjulte Krig på Kastellet, Mystery Makers nyeste skattejagt for voksne.

Mystery Makers er kendt for at lave Da Vinci inspirerede skattejagter på historiske locations, hvor de kombinerer historieformidling og gåder. Tusindvis af københavnere har allerede prøvet skattejagterne i Kongens Have og i de kongelige festsale på Christiansborg Slot. Nu kan man også spille Den Skjulte Krig på Kastellet. Underholdning designet til at ryste deltagerne sammen, mens de får lov til at bruge hjernen.

Direktør Mads Lind forklarer om valget af Kastellet som ny location: ”Kastellet var en unik chance for at lade fiktion og virkelighed gå op i en højere enhed. Alle Københavnere kender Kastellet, men kun få kender dets historie og ved at det huser efterretningstjenesten. Det karakteristiske gamle stjernefort har været afgørende for København i adskillige krige mod fjender fra øst og vest. Og bag alle konflikter er der en skjult krig om informationer. Hos Mystery Makers lever vi af hemmeligheder og koder, så det var en oplagt udfordring for os, at udvikle denne spionjagt.”

Den Skjulte Krig spilles i grupper på 4 til 8 personer og tager ca. 90 minutter. Spillet kan både spilles på engelsk og dansk.

Praktisk Information

  • Er I flere end 8 personer, bliver I delt op i flere grupper. I skal påregne ti minutters ventetid mellem hver startende gruppe.
  • Skattejagten varer ca. 90 minutter pr. gruppe.
  • Den Skjulte Krig kan spilles i Kastellets åbningstid kl. 06-22
  • I modtager en Mystery Box™ der indeholder materialet til Den Skjulte Krig – alle Mystery Hunts er selvforklarende.
  • Mystery Makers er grundlagt i 2010 og har blandt andet vundet Creative Business Cup. Udover skattejagte på udvalgte Københavnske locations, åbnede spilfirmaet også de første danske Mystery Rooms i 2014.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Mystery Makers er et hold af prisvindende livespil- og eventudviklere, der laver Da Vinci inspirerede skattejagter og mystiske gåderum som underholdende og hjernevridende oplevelser, hvor deltagerne er i centrum.

Vores team består af spildesignere, event- og reklamefolk, historikere, antropologer, sociologer, filminstruktører, og kunstnere. Sidste år havde vi mere end 25.000 gæster på vores oplevelser. 

VORES VISIONER OG FILOSOFI

Vi er inspirerede af begrebet ”Enterbrainment,” og skaber vores oplevelser ud fra devisen, at de både skal indeholde underholdning og indsigt. Vores gæster skal have det virkelig sjovt, og samtidig blive klogere på sig selv og dem de er sammen med.

Der er ingen uudforskede verdenshjørner tilbage. Videnskaben har fortrængt overtroen, og mange af de store gåder har fundet deres logiske forklaring. Det er et tab, for mysterier har stor magt. De pirrer vores nysgerrighed, driver os videre mod det ukendte, og giver os tro på, at vi kan bryde vores egne begrænsninger i søgen efter svar. De får os til at reflektere over hvem vi er, og hvor vi er på vej hen.

Gennem legen får vores gæster mulighed for, at reflektere over deres egen tilværelse og måske gøre sig nogle tanker, som deres travle hverdag ellers ikke levner plads til.

Mystery Makers fylder den velkendte verden med fortællinger, gåder og spor og gør hverdagen til et mysterie.

Det eneste du skal gøre er, at åbne øjnene og følge sporene

Kontakt

Signe Thorhauge Lundgren

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Presse og kommunikation +45 3141 8434

David Andruszkow Jensen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent 20962509