Nyhed -

Hovedvejen gennem Helvede - sæson 4

Coquihalla Highway i det vestlige Canada er en af de farligste hovedtrafikårer i verden, men samtidig den eneste forbindelse fra øst til vest og dermed arbejdsplads for tusinder af enorme lastvognstog, der fragter varer og materiel til og fra Stillehavskysten.
Midt i dette helvede kæmper Jamie Davis og hans team af bjærgningsfolk en desperat kamp med knuste lastvognstog, isnende temperaturer, altødelæggende storme, hjerteskærende tragedier og arbejdsforhold så stressende, at kun de allermest hårdføre har en chance for at komme hjem til fyraften.
I sidste sæson besluttede Jamie Davis sig for at udvide sin bjergningsvirksomhed til også at operere i Alberta i nord, hvilket selvfølgelig betyder endnu flere og endnu større redningsaktioner end nogensinde før. Desværre har der været stor udskiftning i mandskabet, så Jamie er nødt til at overlade sine biler, sit omdømme og ikke mindst redningsaktionerne til nye chauffører. Jamies brødre er søde til at hjælpe til, men presset med at opbygge et nyt hold og samtidigt påtage sig nogle af de mest udfordrende redningsaktioner i forretningens historier, er tæt på at få Jamie ned med nakken.

Sæsonpremiere 7/11 kl. 22.00

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • nat geo
  • ngc
  • hovedvejen gennem helvede

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036