Nyhed -

Years of Living Dangerously: Brændstof. Med Arnold Schwarzenegger og Gisele Bündchen

Arnold Schwarzenegger, executive producer på Years of Living Dangerously, sætter sig for at udforske det amerikanske militærs forhold til klimaforandringerne og supermodel og aktivist Gisele Bündchen rejser til sit hjemland Brasilien, for at se omfanget af skaderne på landets skove, primært forårsaget af kvægbrug.

Arnold Schwarzeneggers historie

I en rapport fra 2015 kaldte det amerikanske Forsvarsministerium klimaforandringerne en af de største trusler mod den nationale sikkerhed. Så hvordan forholder det amerikanske militær sig til truslen fra klimaforandringer? Actionhelt, politiker, klimaaktivist og executive producer på Years of Living Dangerously, Arnold Schwarzenegger, sætter sig for at udforske det amerikanske militærs forhold til klimaforandringerne. Han undersøger, hvordan de væbnede styrker forholder sig til et stigende antal klimarelaterede katastrofer og konflikter, og hvordan militæret arbejder på at reducere sit eget kulstofaftryk. Schwarzenegger rejser til Kuwait - hvor mere end 3.000 soldater er blevet dræbt eller såret siden 11. september 2001 – for at besøge soldaterne og køre med i en brændstofs konvoj. Han lærer, hvor alvorlig en trussel militæret mener klimaforandringerne er, taler med topledere i militæret og møder de modige mænd og kvinder, der er de første, der bliver sendt ud for at tage sig af trusler og katastrofer forårsaget af klimaforandringerne.

Gisele Bündchens historie

Kampen for at redde Amazonas i Brasilien - "planetens lunger" - er det ultimative kapløb med tiden. Der er stadigt stigende trusler fra kvægdrift, tørke, skovning, massive hydroelektriske dæmninger og ulovlig minedrift.

Skovrydning og nedbrydning udgør 15 procent af den globale udledning af drivhusgasser - mere end samtlige biler, tog, fly, skibe og lastbiler på Jorden. Brasilien indtager stadig førstepladsen i skovrydning: godt 810.000 hektar om året. Og på landsplan sker mere end 50 procent af Brasiliens skovrydning som en konsekvens af kvægdrift. Er der en måde at redde både skovene og kvægdriften på? Gisele Bündchen rejser til sit hjemland og til Amazonas for at se omfanget af skaderne. Hendes undersøgelse bringer hende ansigt til ansigt med de politikere, aktivister og lokale, der forsøger at redde regnskoven for os alle.

Premiere 29. december kl. 21.00 på National Geographic

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • klimaforandringer
  • gisele bündchen
  • arnold schwarzenegger
  • years of living dangerously
  • national geographic

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036

Relateret materiale