Pressemeddelelse -

Ny National Geographic-dokumentar går bag om branden i Notre Dame: Se unikke optagelser og interviews med brandmændene

Helt ny dokumentar går tæt på den tragiske brand i Notre Dame 15. april. Dokumentaren viser, hvordan redningsarbejdet udspillede sig minut for minut. Der er premiere på ”Notre Dame: Kampen mod infernoet” søndag 15. september 22.00 på National Geographic.

Da der den 15. april gik ild i en af verdens mest besøgte seværdigheder, Notre Dame i Paris, rettede hele verden øjnene mod Paris. Ved hjælp af unikke optagelser og rekonstruktioner i 3D genfortæller Notre Dame: Kampen mod infernoet nu den hæsblæsende begivenhed minut for minut. Interviews med brandmænd på stedet giver et enestående indblik i de altafgørende beslutninger, der var forskellen mellem delvis redning og den totale ødelæggelse af den historiske kirke.

Til at stoppe branden blev samtlige mulige ressourcer taget i brug: 400 brandmænd fra 60 lokale brandstationer, 13 slukkere hver med en kapacitet på 4.000 liter vand i minuttet, to både og et avanceret system til at pumpe vand fra Seinen er blot et udpluk af de enorme ressourcer, som gjorde det muligt at stoppe branden.

Både de højest rangerende med ansvar for brandslukningen samt de tapre brandmænd tættest på de enorme flammer genfortæller deres oplevelse af mødet med den brændende Notre Dame. Blandt disse er general Jean-Claude Gallet, chef for Paris’ brandvæsen, samt mesterkorporal Myriam, der var en af de første brandmænd til at nå ind i infernoet. Også Euronews’ Anelise Borges, som var en af de første journalister til at gå live på stedet, medvirker i dokumentaren.

Siden grundstenen blev lagt tilbage i 1163, har Notre Dame været været et af Paris og Frankrigs væsentligste varemærker. Katedralen har overlevet adskillige turbulente perioder og krige, heriblandt Den Franske Revolution og Anden Verdenskrig. Så hvordan kunne det ske, at katedralen brød i brand i april 2019? Selvom Notre Dame blev reddet i tide, vil den tragiske dag i april 2019 ikke blive glemt foreløbig.

Dokumentaren er produceret af Galaxie Presse for National Geographic. Simon Kessler, Fabrice Gardel og Josselin Mahot har instrueret filmen, mens Thierry Caillibot er executive producer. Der er premiere på Notre Dame: Kampen mod infernoet søndag 15. september 22.00 på National Geographic.

Emner

  • Biograf, film, fotografi

Kategorier

  • notre dame: kampen mod infernoet
  • frankrig
  • paris
  • notre dame
  • nat geo
  • national geographic

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. I Danmark kan kanalen ses i ca. 1 millioner hjem.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036