Pressemeddelelse -

The State - ny stærk dramaserie på National Geographic går tæt på ISIS

ISIS – den selvproklamerede ”Islamic State in Iraq and Syria” - har med terror, vold og frygt skabt uro i store dele af verden. Alligevel lykkes det stadig for organisationen at rekruttere unge, også fra vestlige lande. Vil man blive klogere på den virkelighed, har National Geographic 13. september premiere på en helt ny dramaserie i fire afsnit, som sendes med to afsnit den 13. september og to afsnit 14. september. Serien går uhyggeligt tæt på, hvad der sker, når man lader sig hverve af ISIS. Handlingen og karakterer bygger på mange måneders omfattende research.

Dramaserien er skrevet og instrueret af Golden Globe- og BAFTA-vinder Peter Kosminsky. Og det er i den grad lykkedes ham at skabe et gribende drama, der giver dyb indsigt i den hårde virkelighed, der rammer de mennesker, der beslutter sig for at melde sig under fanerne i ISIS.

Serien er bygget op om en dragende fiktionshistorie baseret på virkelige begivenheder. THE STATE følger fire unge engelske mænd og kvinders oplevelser, da de forlader alt, de kender for at melde sig under fanerne hos ISIS i byen Raqqah i Syrien.

Sam Otto fra filmen ”Collateral” spiller Jalal, som følger i sin ældre brors fodspor, da han beslutter sig for at rejse til Syrien og kæmpe for ISIS. Han overtaler sin bedste ven Ziyaad (Ryan McKen) til at tage med ham. Ony Uhiara fra serien “Law and Order” spiller den enlige mor Shakira, der ankommer til Syrien med sin ni-årige søn, Isaac. Her vil hun tilbyde sine evner som læge for at hjælpe Islamisk Stat. Shavani Cameron fra ”Homeland” spiller teenageren Ushna, som har efterladt sin familie efter at være blevet radikaliseret på internettet, og som nu vil gøre det, hun mener, er hendes religiøse pligt.

Virkeligheden i Raqqah og brutaliteten går hurtigt op for de fire unge mennesker. Og i takt med, at de er vidner til grusomme og rædselsfulde gerninger fra regimet, begynder deres egen rejse ind i ISIS, fortvivlelse, religiøst engagement og moral. Alt i mens de i den grad støtter Kalifatet - ihvertfald for en tid.

Peter Kosminsky siger: ” ISIS og dens tilhængere har forårsaget smerte og lidelse over hele verden. Men hvis vi ikke forsøger at forstå, hvorfor nogle af vores unge mænd og kvinder opgiver hele deres liv og rejser til Syrien, hvorfor mænd og kvinder der er opvokset i et demokrati ønsker at ødelægge deres hjemland, hvordan kan vi så gøre os forhåbninger om at kæmpe imod denne nihilistiske tro? THE STATE forsøger at komme tættere på at besvare disse spørgsmål og adressere én af de mest bekymrende nuværende problematikker ved hjælp af dybdegående research over mange måneder.”

Fire episoder fyldt med ambivalente følelser og hårde realiteter

I første episode følger vi de fire unge mennesker, som lader sig rekruttere af ISIS og rejser til Syrien. Jalal og Ziyaad nyder kammeratskabet mellem mændene, mens de trænes og udstyres til kamp. De to kvinder, Shakira og Ushna, oplæres i de strenge regler, kvinderne i ISIS skal adlyde. Overbeviste om, at de har taget den rigtige beslutning, sværger de troskab til ISIS. De bliver dog snart konfronteret med de hårde realiteter, som hverdagen byder på. Realiteter, som ikke helt lever op til deres forventninger.

I anden episode bliver rekrutterne tvunget til at reflektere over deres nye liv i Syrien. Jalal og Ziyaad oplever blodige slag ved fronten, mens Shakira ser de frygtelige konsekvenser af en hjemmelavet bombe. Ushna er chokeret over måden, hvor kvinderne behandles på.

I tredje del bliver Ushna gift med en udenlandsk kriger. Selvom relationen viser sig at være udfordrende, så er Ushna stærkt besluttet på at få det til at fungere. Shakira er også nødt til at gifte sig for at kunne få lov til at blive ved med at arbejde som læge, men hun afviser et frieri, og det får brutale konsekvenser. Jalal er forfærdet over at finde ud af, at unge piger bliver solgt som sexslaver, og hun køber selv en mor og datter for at redde dem. Senere bliver Jalal og Ziyaas sendt tilbage til fronten, hvor en hærfører anmoder dem om at give det ultimative offer.

I fjerde del af serien får Jalal en ny rolle af ISIS og overværer en barbarisk afstrafning og henrettelse, der skal bruges i ISIS’s propaganda. Jalal beslutter sig for at hjælpe to fanger med at flygte. Ushna bliver mere og mere en del af ISIS, mens Shakira er bekymret for om hendes søn Isaac skal kæmpe ved fronten. Frygten for sin søns fremtid får hende til at overveje det utænkelige – nemlig om der er en udvej ud af THE STATE.

THE STATE er produceret af Archery Pictures til Channel 4 og National Geographic og har premiere på National Geographic d. 13. september kl. 21.00.

Emner

  • Religion, tro

Kategorier

  • religion
  • the state
  • isis
  • national geographic

National Geographic er begavet tv-underholdning med noget på hjerte. Vi leverer programmer, der vækker interesse og pirrer din nysgerrighed. Den gule firkant er vores kvalitetsstempel for en troværdig og engagerende tv-kanal med en lang tradition for at formidle intelligent underholdning - og du lærer altid noget nyt ved at se National Geographic. Kanalen er tilgængelig i mere end 440 millioner hjem i 171 lande og på 45 sprog. I Danmark kan kanalen ses i over 1 million hjem.

Kontakt

Morten Bertelsen

Pressekontakt Consultant, Marketing & Communications PR, marketing og kommunikation +45 50802036