Skip to main content

Kulturministeren talte ved Frihedsmuseets fejring af 4. maj i Churchillparken

Nyhed   •   Maj 06, 2014 10:14 CEST

Flere end 100 var mødt op i Churchillparken søndag aften for at fejre befrielsen og høre kulturministeren tale. 

Selvom Frihedsmuseet er brændt og revet ned, fortsætter Frihedsmuseet traditionen med at fejre 4. maj med frihedsbudskab og fællessang. I år var godt 100 mødt op for at være med i fejringen.

Sidste år talte statsministeren og lovede et nyt frihedsmuseum. Det løfte gentog kulturminister Marianne Jelved i sin tale.

- Regeringen vil afsætte midler til at genopføre museet. Vi håber også på, at fonde vil bidrage til et værdigt minde for modstandskampen. Frihedsmuseet er det sted, hvor vi alle uanset forudsætninger, viden og alder kan komme helt tæt på og møde modstandskampens mange historier, sagde Marianne Jelved og fortsatte:

- Det nye museum skal tale til nutidens børn, unge og voksne på en måde, så alle kan forstå, hvad det drejede sig om. For frihedskampen og forholdene i Danmark under krigen er en meget kompleks historie.

Efter sin tale drog Marianne Jelved videre til Ryvangen for i sin funktion af kirkeminister at deltage i højtideligholdelsen af Danmarks befrielse i Mindelunden.

Derefter sang Nationalmuseets kor for i fællessangen, som bød på Danmarks frihedssang og En lærke letted, inden frihedsbudskabet lød ud over Churchillparken.

Fremtidens frihedsmuseum
Siden Frihedsmuseet brændte natten til 28. april 2013, har Nationalmuseet, Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme arbejdet på at genrejse Museet for Danmarks Frihedskamp 1940 - 1945.

Det skal ske på det samme sted, hvor det nu nedbrændte museum stod. I løbet af i år gennemføres forundersøgelse, og der udarbejdes konkurrencemateriale. Det nye frihedsmuseum forventes at åbne enten i 2017 eller 2018.

- I det omfang vi overhovedet kan, er det de involverede parters klare hensigt at fremskynde processen mest muligt, så museet kan være klar til indvielse hurtigst muligt, siger vicedirektør ved Nationalmuseet Lene Floris.

Det nye Museum for Danmarks Frihedskamp 1940 - 1945 vil fortsat have fokus på frihedskampen, modstandsfolkene og de mange, der i allieret tjeneste bidrog til kampen mod nazismen og kampen for Danmarks frihed.

Men for at også de yngre generationer kan forstå vigtigheden af modstandskampen, bliver historien bredt ud til også at omfatte tiden umiddelbart op til besættelsen og tiden umiddelbart efter befrielsen. Skal modstandskampen kunne forstås, og dens minde holdes i hævd, skal fortællingen indgå i en ramme og udformes, så den med brug af blandt andet elektroniske virkemidler byder på nye oplevelser.

Udstillingen skal tage sigte mod nutidens museumsgæster, børn såvel som unge og gamle. Af den sidste gruppe har efterhånden færre og færre selv erindringer om 2. Verdenskrig og modstandskampen.

Mulighed for indlevelse
Som det ser ud nu, bliver det gennemgående tema i kernefortællingen, at modstandskampen 1940 - 1945 blev til virkelighed, fordi der under besættelsen var danskere, der valgte at overskride grænser og gå til modstand på trods af de farer, det indebar, og at modstandsfolkene gik stik imod regeringens ønsker.

Der arbejdes ad flere mulige spor i det kommende frihedsmuseum. De omfatter et biografisk, et kronologisk og et internationalt spor samt markante begivenheder under besættelsen.

Nationalmuseet har lige modtaget en større analyse af de kommende brugeres forventninger, fortæller vicedirektør på Nationalmuseet Lene Floris:

- Vi er i gang med at vurdere de interessante resultater. Blandt brugerne er der stor interesse i fysiske genstande, vidnesbyrd fra besættelsestiden og mulighed for indlevelse, og der er ingen tvivl om, at historien om modstandskampen og besættelsestiden rummer et meget stort potentiale, som museet forventer i endnu højere grad end nu at kunne udnytte, siger Lene Floris.

Nationalmuseet fortsætter med at markere 9. april og fejre 4. maj i Churchillparken, og traditionen fortsætter i det nye museum. I 2015 viser Nationalmuseet en stor udstilling om De Hvide Busser, der i krigens sidste måneder hentede danske kz-fanger hjem.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar