Nyhed -

Nationalmuseet har fotograferet runesten i Slesvig-Holsten

I Wikingermuseum Haithabu står fire runesten, som alle er fundet i egnen omkring Hedeby og Slesvig. Dem fotograferede Nationalmuseet i sidste uge. 

Siden 2011 har fotograf Roberto Fortuna og runolog ved Nationalmuseet Lisbeth Imer rejst landet rundt for at fotografere og beskrive knap 100 runesten.

I sidste uge gik turen til Slesvig-Holsten for at fotografere runesten på Wikingermuseum Haithabu i Hedeby og på museet på Gottorp Slot. Det sker som led i Nationalmuseets og Kulturstyrelsens fotografering af runesten i Danmark, Skåne og Slesvig-Holsten.

- Vi besøger de gamle danske områder øst for Øresund og syd for grænsen, da runestenene her fortæller detaljer om vikingetidens Danmark, siger Lisbeth Imer.

Der er tale om specialfotografering, idet runesten fotograferes bedst badet i et særligt skråt lys, som får runeinskriptionerne til at træde klarere frem på billedet.

- Normalt fotograferer vi runestenene efter mørkets frembrud, men i Hedeby og Gottorp skete optagelserne indendørs, hvor vi kan holde dagslyset ude, siger Nationalmuseets runeekspert Lisbeth Imer.

To af stenene er rejst af Asfrid efter hendes og Gnupas søn, kong Sigtryg. Disse personer var medlemmer af en kongeslægt, som formentlig regerede i dele af Danmark i begyndelsen af 900-tallet. Slægten mistede sin magt til Jelling-dynastiet, hvor Gorm den Gamle var den mest fremtrædende. 

De to Sigtryg-sten har næsten enslydende indskrifter, men deres form og størrelse er meget forskellige. Den store Sigtryg-sten er oversået med skålgruber langs hele den ene side og er mere end to meter høj. Den har været en majestætisk sten at skue, da den stod i Vadestedet mellem Selk Nor og Haddeby Nor, hvor den blev fundet. Den lille Sigtryg-sten blev fundet i en bastion på Gottorp slot og er kun godt en meter høj. Vi ved ikke, hvor den oprindeligt har stået.

De to andre Hedeby-sten knytter sig til persongalleriet omkring Svend Tveskæg og er altså et par generationer eller tre yngre end Sigtryg-stenene. De er særlige, fordi de nævner stednavnet Hedeby, som var en af de største handelspladser og et vigtigt knudepunkt i vikingetiden.

- Kontrollen med Hedeby var vigtig for at fastholde magten, og indskrifterne nævner da også en eller flere situationer, hvor der har været kamp om Hedeby - og den store sten er rejst efter Erik, som døde under en belejring af Hedeby, fortæller Lisbeth Imer.

I et hjørne af middelalderudstillingen på Gottorp slot står en meget lille runesten. Det er Slesvig-stenen, som blev fundet indmuret i Slesvig domkirke. Stenens tekst er meget fragmenteret, men omtaler en person, som døde i England i midten af 1000-tallet.

- Da man fandt stenen i 1897, kunne man konstatere røde farverester i runerne. Det ser man aldrig på de runesten, som stadig står udenfor, og derfor skal vi ikke være så kede af, at nogle runesten blev brugt som byggesten i kirkerne, siger Lisbeth Imer.

Det er planen, at de mange runestensfotografier udkommer i bogform, når projektet slutter.

Related links

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • nationalmuseet

Kontakt

Karen Torp-Pedersen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Primær pressekontakt 41206096

Tine Bonde Christensen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 41206144