Detektorfolk finder stor sølvdaler-skat på Falster

Tre detektorfolk finder skat  med 75 tunge sølvdalere fra 1600-tallet på Nordfalster.

Skatte fra 1600-tallet dukker stadig frem af den danske muld. Denne gang har tre amatørarkæologer med metaldetektorer fundet 75 store sølvdalere og nogle fragmenter af et pragtbælte af sølv ved Orenæs på Nordfalster.

Efter at have ejet en metaldetektor i blot en uge fik den nystartede amatørarkæolog, Martin B. Nielsen, jackpot. Et bip på detektoren viste sig at være en stor sølvdaler fra 1600-tallet. Sammen med to andre detektorfolk havde han opsøgt en mark ved Orenæs på det nordlige Falster.

Inden længe havde de tre i fællesskab fundet flere mønter. Derfor ringede de til Museum Lolland-Falster, hvor arkæolog Anders Rasmussen tog telefonen.

- Det er en af de bedste opringninger, jeg har fået i lang tid, siger Anders Rasmussen om det, der viste sig at blive den største dalerskat fundet på Falster.

- Vi aftalte, at de skulle fortsætte med at afsøge marken for at afgrænse fundområdet og finde mest muligt, inden vi kontaktede lodsejeren og fik lov til at udgrave området, fortæller Anders Rasmussen.

Da udgravningen var overstået havde 75 sølvdalere og nogle fragmenter af et pragtbælte af sølv set dagens lys.

Og noget tyder på, at skatten var gravet ned i en kiste.

-Vi har fundet en håndfuld rustne jernnagler under udgravningen, og det tyder på, at skatten blev gravet ned i en kiste af træ, som nu er forsvundet, siger Anders Rasmussen.

Ikke fra Svenskerkrigenes tid
På Nationalmuseet er museumsinspektør og møntekspert Michael Märcher imponeret over de mange store mønter, der tilsammen vejer mere end to kilo.

- Der er tale om sølvdalere, som var 1600-tallets internationale hårde handelsvaluta. Mønterne i skatten er præget i tidsrummet 1593 – 1650, og cirka en tredjedel af mønterne kommer fra Nederlandene, siger Michael Märcher og tilføjer:

- På den måde ligner møntsammensætningen i skatten meget de sølvskatte, som blev gemt af vejen under Svenskekrigene sidst i 1650’erne i Jylland og på Vestfyn.

Men Michael Märcher er ikke overbevist om, at skatten nødvendigvis er gravet ned under svenskernes besættelse af Danmark i 1657 – 1659. Den kan godt være nedlagt tidligere.

Han forklarer, at de yngste mønter i skatten er fire mønter slået i år 1650, og skatten indeholder slet ingen mønter, som er senere, ligesom der godt kunne være lidt flere dansk-norske mønter. Dertil kommer, at de fire mønter fra 1650 ikke er specielt slidte og derfor næppe var i brug længe, inden de blev gravet ned.

- Hvis skatten var gravet ned i slutningen af 1650’erne, vil jeg forvente, at den indeholder langt flere mønter fra 1650’erne, siger Michael Märcher, som understreger, at han kun har set billeder af mønterne og ikke haft dem i hænderne.

Mere sølv gravet ned
Hvorfor nogen valgte at grave en kiste med sølvdalere og pragtbælter ned på Nordfalster vides derfor ikke med sikkerhed. Men en ting er sikkert: Det var en pæn formue, som blev gemt af vejen.

Alene sølvdalerne indeholder op imod to kilo rent sølv, og ifølge Michael Märcher udgjorde de en ret stor sum, som den almindelige bonde ikke var i besiddelse af.

- Dalere var 1600-tallets svar på 1000-kronesedlen, og skattens datidige købekraft svarede til et par årslønninger for en arbejdsmand eller prisen på fem gode okser, siger han.

Men skatten har sandsynligvis været endnu større. Det er ikke nemlig ikke første gang, at nogen finder kostbarheder på den samme mark.

I 1940’erne fandt man to knivskeder af sølv og to såkaldte stokkebælter ligeledes af sølv, som var bælter båret af fornemme kvinder i renæssancen. De vejer til sammen vejer næsten 600 gram og er udstillet på Nationalmuseet.

Hvis Anders Rasmussen på Museum Lolland-Falster er heldig kan han også bevise, at de to fund hører sammen.

- Ved udgravningen fandt vi nogle fragmenter af bælter, og hvis de passer sammen med de bælter, som dukkede op i 1940’erne, er jeg sikker på, at vi har et samlet skattefund, siger han.

Det er straks mere vanskeligt for Anders Rasmussen at sætte navn på skattens oprindelige ejer.
Selvom Orenæs var et selvstændigt len, benævnt Karleby eller Grimmelstrup len, kendes der ikke noget større gods, ingen adelslægter eller godsbestyrere i området, som kan komme i betragtning.

Han har dog ikke opgivet håbet.

- Bag på et af bælterne, som blev fundet i 1940’erne, har nogen indgraveret initialerne OLS KO, og hvis vi finder ud af, hvem det er, så har vi navnet på skattens ejermand eller -kvinde, slår Anders Rasmussen fast.

Der er formodentlig tale om borgelige personer, eftersom adelsfolk fik deres våbenskjolde indgraveret.

Der går dog en rum tid, inden skatten kan nærstuderes. Fra 28. marts og en måned frem udstilles skatten på Museet Falsters Minder i Nykøbing Falster. Derefter sendes den til Nationalmuseet, hvor den konserveres og erklæres for danefæ, så finderen kan få sin danefædusør.