Skip to main content

Dugfrisk viden om søhelten Niels Juel afsløres i ny bog

Pressemeddelelse   •   Dec 09, 2015 11:51 CET

Mere end 300 år efter admiralens død retter ny bog om Niels Juel og hans gravmonument op på flere fejlopfattelser - blandt andet om en verdensberømt dansk medalje og et relief af det berømte søslag ved Køge Bugt.


Selvom man har troet på den samme sandhed i flere hundrede år, kan den sagtens vise sig at have været forkert.

Det viser en ny bog om den danske søhelt Niels Juel; “En søhelt i sten. Omkring Niels Juel og hans gravmonument i Holmens Kirke”, der udkommer 13. december.

I den præsenteres et væld af nye opdagelser, der retter op på hidtidige fejlantagelser om især søheltens imponerende gravmonument i Holmens Kirke i København.

Gravmælet består af en buste af Niels Juel flankeret af en række fantastiske relieffer til begge sider, der viser søheltens mest berømte slag. Og det er netop et af reliefferne, der nu har fået en tiltrængt faktuel korrektion, fortæller bogens redaktør og forfatter af ét af kapitlerne, Nationalmuseets Birgitte Bøggild Johannsen.

- I mere end 300 år har man ved en fejl identificeret relieffet ved bustens højre skulder som en visning af slaget ved Kolberger Heide. Det er ikke korrekt. Ved at sammenligne billedet med samtidige gengivelser, har jeg kunnet påvise, at der i stedet er tale om slaget ved Køge Bugt.

Fejl i verdensberømt medalje
Netop slaget ved Køge Bugt under Skånske Krig (1675 – 1679) var med til at cementere Niels Juels status som national søhelt, da han overlegent sikrede Danmark en sejr over arvefjenden Sverige.

Kong Christian d. 5, der var en stor beundrer af Niels Juel og hans militærstrategiske evner, var ikke sen til at bruge sejren til at vise kongedømmets storhed udadtil. Til det formål lod han Køge Bugt-triumfen blive motiv på en række prægtige medaljer af det pureste guld.

Medaljerne har siden 1680’erne høstet bunkevis af anerkendende og beundrende blikke for deres perfekte skønhed, men nu dryppes der malurt i bægeret.

Det fortæller mønt- og medaljeekspert Michael Märcher fra Nationalmuseet, som har haft én af medaljerne under lup i forbindelse med udarbejdelsen af et af bogens kapitler.

- Efter øjne gennem flere hundrede år har studeret den store Køge Bugt-medalje, har jeg opdaget, at der er nogle fejl på medaljens ene side, som er blevet forsøgt rettet ved at lægge et ekstra lag guld ovenpå, sandsynligvis af medaljestøberen selv, den tyskindvandrede Christopher Schneider.

- Skal du lave en medalje, hvortil du får 661 gram guld af kongen, så leverer du kun noget, der er perfekt, understreger Märcher.

Medaljen er ikke blot blevet berømt for sin imponerende størrelse, der er større end en håndflade, men den er også med rette blevet fremhævet for sin uovertrufne teknik.

Idé til bogen udsprang af gravmonumentet
Både for sin samtid, de senere generationer og helt op til i dag står Niels Juel som en galionsfigur eller selve indbegrebet af en forbilledlig søhelt, der kæmpede modigt og dygtigt for Gud, Konge og Fædreland.

Da en gennemgående restaurering af hans gravmonument i Holmens Kirke i København stod færdig i 2012, lå det lige for at rette fornyet søgelys mod helten.

Ikke alene havde arbejdet ændret monumentets visuelle udtryk markant, men det havde også tilvejebragt helt ny viden om dets teknik og konstruktion.

Augustinus Fonden, der havde finansieret restaureringen, skænkede endnu et generøst beløb og gjorde det dermed muligt at sætte en række eksperter fra Nationalmuseet til at arbejde på den nye bog.

Ny viden om den gamle søhelt
Bogen “En søhelt i sten. Omkring Niels Juel og hans gravmonument i Holmens Kirke” er delt i fire hovedkapitler: Manden, Medaljerne, Monumentet og Mindet.

Bogen tegner et detaljeret billede af Niels Juel: Karrieren til søs, hans privatliv med fokus på hans forskellige boliger og private kunstforbrug og hans nærmest kongelige begravelse i 1697 og eftermæle. Gravmonumentet undersøges ned til allermindste detalje, hvilken har banet vejen for nye opdagelser.

- Takket være en nylæsning af ældre utrykte arkivalier og en nøje analyse af gravmælet bringes mange nye resultater, fortæller Birgitte Bøggild Johannsen, der også er redaktør ved Nationalmuseets bogværk, Danmarks Kirker.

Den 229 sider lange bog henvender sig derfor både til læsere, der allerede har et indgående kendskab til Niels Juel, men også nytilkomne kan få stor glæde af værket, der illustreres med et væld af flotte billeder, som for første gang er samlet under én titel.

Styrkede ydmyget nation
Niels Juel er i dag langt fra glemt i vores danske bevidsthed, og særligt Søværnet holder hans ære og minde i hævd.

Hvert år den 1. juli hylder de ham for hans pålidelighed, autoritet og stabile lederskab ved sammen med Søelieutenantselskabet at lægge kranse ved statuen af ham på Holmens Kanal.

Statuen blev rejst, da Danmark, svag og svækket efter 1864-nederlaget, havde brug for en succeshistorie og en nationalhelt at søge oprejsning gennem. Triumfen ved Køge Bugt stod stadig i 1881 som en storslået og uovertruffen bedrift, og derfor var det Niels Juel, der selvfølgeligt blev hevet op af hatten.

Stor tak til Augustinus Fonden
Restaureringen af gravmonumentet og bogens tilblivelse kunne ikke være sket uden generøs økonomisk støtte fra Augustinus Fonden.

Bogens fire forfattere har hver især bidraget med deres specialviden inden for henholdsvis søkrigshistorie, begravelseskultur, numismatik og konserveringsteknik.

Et anmeldereksemplar kan fås ved henvendelse på: press@forlag.sdu.dk

God læsning!   

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker et af Nationalmuseets museer i hele landet.
Og husk: Nationalmuseet har gratis adgang. 

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (1)

    Jeg tror lige I er nød til at rette lidt her. Slaget ved Køge bugt er i de sidste år ikke det slag Niels Juel vandt. I stedet er dette berømte slag i dag betegnet som slaget ved Stevns. Slaget i Køge Bugt er i stedet det slag i 1710, hvor Linieskibet Dannebrog og søhelten Ivar Huitfeldt ofrede sig for at rede flåden. Er i i tvivl om dette er rigtigt, så kan jeg anbefale jer at tag en snak med vores bedste søkrigshistoriske ekspert på området. Hans Chr. Bjerg, som har skrevet flere artikler om emnet. Jeg håber dog ikke desto mindre selv snart at få lejlighed til at læse den spændende nye bog. :-)

    - Kresten Søe - 2015-12-10 22:43 CET

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy