Enestående gyldent alter kommer under lup

Et alter fra 1200-tallet, der er beklædt med forgyldte kobberplader, er for nylig fragtet fra den vestjyske kirke i Sahl til Nationalmuseet. Eksperter skal undersøge alteret og forhåbentlig bl.a. få en naturvidenskabelig datering.

I øjeblikket ligger et såkaldt gyldent alter hos Nationalmuseets konservatorer i Brede. De skal i samarbejde med to af Nationalmuseets kirkeeksperter Anders Christian Christensen og Birgitte Bøggild Johannsen undersøge alteret og blive klogere på dets historie.

Alteret, som nu er kommet under lup, pryder normalt Sahl Kirke, der ligger i Nordvestjylland i nærheden af Struer. Alteret stammer fra 1200-tallet og er overdådigt udsmykket med bjergkrystaller og forgyldte relieffer af bibelhistorie, symboler, engle og indskrifter.

-Det er helt unikt at få mulighed for at undersøge alteret nærmere, da det er velbevaret i enestående grad. Alteret blev sidst undersøgt i 1934, så i dag vil vi gerne nyundersøge alteret med de muligheder, som er kommet til siden, fortæller kirkeekspert Anders Christian Christensen.

Naturvidenskabelige undersøgelser
Når alteret nu er kommet til Nationalmuseets afdeling for bevaring og naturvidenskab i Brede, er det, fordi man bl.a. håber at kunne datere det med hjælp fra naturvidenskaben.

-Dateringen af de gyldne altre er baseret på deres stil og udformning, så nu har vi en enestående mulighed for forhåbentlig at få en mere præcis datering, siger Karin Vestergaard Kristiansen, der er konservator på Nationalmuseet og ansvarlig for analyserne af alteret.

Det er ud fra en dendrokronologisk analyse, at Karin Vestergaard Kristiansen og de andre eksperter fra Nationalmuseet håber på at få en datering. Her vil de undersøge årringene i alterets træ, og det vil forhåbentlig afsløre, hvornår træet blev fældet. Nogle gange endda så præcist, som eksakt hvilket år det skete.

Alteret, der måler cirka 3x2 meter, skal også røntgenfotograferes og metallet, som er brugt til forgyldningen, skal nøje analyseres. Ud fra disse analyser kan eksperterne finde ud af mere om alterets konstruktion og den anvendte teknik.

Ny viden udkommer i to publikationer
I Danmark findes syv gyldne altre fra 1100- og 1200-tallet, men man ved, at der har eksisteret flere. Fragmenter af gyldne altre er nemlig fundet i forbindelse med arkæologiske udgravninger i kirkegulve. Desuden fortæller skriftlige kilder, at der har eksisteret et yderligere antal forgyldte alterprydelser. Kun to altre står fortsat på deres oprindelige placering i de respektive kirker, Sahl og Stadil i Jylland, mens de resterende fem befinder sig på Nationalmuseet.

Inden for de seneste år har Nationalmuseet foretaget nyundersøgelser på flere af de gyldne altre. Resultaterne herfra vil blive samlet i en publikation om den unikke kulturarv af gyldne altre fra ældre middelalder, som eksisterer i Danmark.

Det er Carlsbergfondet, som har bevilliget pengene til analyserne af altret fra Sahl, og eksperterne håber, at resultaterne vil foreligge ved årets udgang.

Udover en nyundersøgelse af alteret vil selve kirken også blive grundigt gennemgået. Det munder ud i en publikation, der udkommer i starten af 2018, hvor kirkerne i Estvad, Rønbjerg og Vinderup også vil være beskrevet.

Publikationen om de fire vestjyske kirker udkommer som et bind i Nationalmuseets store værk Danmarks Kirker, der har til formål at udgive beskrivelser af alle landets kirker. Projektet startede i 1933, og i dag er cirka totredjedele af de danske kirker beskrevet.

Velbevaret katolsk levn
Det gyldne alter fra Sahl Kirke blev lavet i starten af 1200-tallet, da Danmark var et katolsk land. Alteret er prydet med kobberplader, som er lueforgyldt med en blanding af guld og kviksølv, og de er udsmykket med bl.a. motiver fra Jesu’ barndom og lidelseshistorie.

-I middelalderen tillagde man guld, som det kostbare og lysstrålende metal det er, en særlig teologisk betydning, så det er ikke blot billedmotiverne, som har en symbolværdi, fortæller Birgitte Bøggild Johannsen.

Da den lutherske reformation i 1536 afløste katolicismen som landets officielle tro, valgte man at rydde ud i adskillige af de katolske billeder og objekter, som fandtes i landets kirker.

-Alligevel blev meget bevaret, siger Birgitte Bøggild Johannsen, og fortsætter:

- Selv var Martin Luther relativt tolerant i forhold til den fortsatte brug af katolske billeder i de nu protestantiske kirker. Det var acceptabelt at bevare dem til udsmykning blot man ikke dyrkede de katolske helgener eller lod sig belære af den gamle tro.

Derudover havde man stadig en veneration for særligt gamle og prægtige genstande. Det er sikkert årsagen til, at det enestående gyldne alter i Sahl Kirke har overlevet.

Fakta

• I Danmark er syv gyldne altre bevaret. De stammer fra 1100- og 1200-tallet.
• Det gyldne alter fra Sahl Kirke bliver i øjeblikket undersøgt og analyseret af eksperter på Nationalmuseet. Man vil blive bl.a. forsøge at lave en datering ud fra årringene i alterets træ.
• Alteret er meget velbevaret, og det er forgyldt og udsmykket med bjergkrystaller og figurer, der bl.a. fortæller om Jesus’ liv.
• Alteret bliver genopsat i Sahl Kirke den 1. oktober 2017.
• Primo 2018 udkommer et bind om Sahl Kirke i Nationalmuseets store kirkeværk Danmarks Kirker. Her kan man læse mere om Sahl Kirke og det gyldne alter. Der vil også komme en udgivelse om Nationalmuseets nyundersøgelser af de syv gyldne altre i Danmark.