Find din indre møller frem på Frilandsmuseet

Til Dansk Mølledag 15. juni kan du besøge Frilandsmuseets syv forskellige møller fra hele landet, høre møllehistorier og få nymalet mel med hjem. 

Hvad er forskellen på en skvatmølle og en stubmølle? Vidste du, at kvinder ikke måtte være møllere? Og hvordan smager et brød af nymalet svedjerug? 

De spørgsmål kan du få svar på 15. juni, når Frilandsmuseet inviterer indenfor i sine syv vand- og vindmøller. 15. juni er nemlig Dansk Mølledag, hvor over 100 møller landet over traditionen tro åbner dørene for besøg for at sætte fokus på de gamle møllers store betydning og vigtigheden af, at vi bevarer dem. 

Frilandsmuseet er med til at holde møllefaget i live gennem museets syv møller og aktive Møllerlaug. Museets møller er alle af forskellige typer og fra forskellige tider og steder og giver derfor et godt indblik i møllernes forskellige konstruktioner og møllefagets historie. 

Møllerne kommer fra vidt forskellige steder: Man kan se Ellested Vandmølle fra Ørbæk på Fyn, en gårdmølle fra Læsø, to vandmøller fra henholdsvis Bornholm og Færøerne, en stor stubmølle fra Karlstrup ved Køge Bugt, en skvatmølle fra Småland og så den store hollandske vindmølle fra Fuglevad - den eneste mølle, der ikke er blevet flyttet til Frilandsmuseet: Den stod der nemlig i forvejen. 

En kvinde – tre møllermænd
Frilandsmuseets Møllerlaug tager imod i alle møllerne og fortæller om hver mølles indretning og funktion. På vandmøllen fra Ellested maler de svedjerug, som er dyrket på Frilandsmuseet. Her kan man få en pose mel og en opskrift på rugbrød med hjem, og i vandmøllens møllestue er der smagsprøver på bagværk af svedjerug. Udover inspiration til hjemmebageriet kan man også få gode historier med hjem om det farlige liv i møllerne og de mennesker, der levede deres liv i og omkring dem. En af historierne handler om Frilandsmuseets vartegn; Karlstrup Mølle, som er en stubmølle, der oprindeligt lå i Karlstrup ved Køge Bugt. 

Fortællingen kan med rette kaldes ”den standhaftige møllerdatter”, for den handler om en møllerdatter, der måtte gifte sig hele tre gange gennem sine 41 år som møllerkone i Karlstrup Mølle. Hun hed Maren Pedersdatter og var født i 1768. Ingen af hendes brødre overlevede mere end nogle få dage, og derfor giftede Maren sig med en møller, så hun på den måde kunne drive sin fars møller videre: Som kvinde måtte hun nemlig ikke drive møllen selv. 

Blot få år efter døde hendes mand, og Maren måtte gifte sig igen. Men mand nummer to holdt heller ikke længe og døde 38 år gammel. Tre måneder efter hans død blev Maren derfor gift for tredje gang med en anden møllersvend, som hun fik flere børn med. Desværre ingen sønner, men en datter, Ane Birgine, som også giftede sig med en møllersvend – og så kunne traditionen føres videre. 

Nye kræfter søges 
Historien om ”den standhaftige møllerdatter” fortæller både om tidens svære levevilkår, om møllerens status i landbosamfundet og ikke mindst om kvindernes roller og rettigheder. Fortællingen viser også, at kvinderne spillede en vigtig rolle i møllernes historie - selvom de ikke måtte drive dem selv. 

I dag bliver Frilandsmuseets møller formidlet af museets Møllerlaug, som også hjælper museets håndværkere med smøring og andet vedligehold af de mange møller. Lauget består af lutter frivillige kræfter, både mænd og kvinder. Frilandsmuseet håber, at Dansk Mølledag kan inspirere folk til at blive frivillig i Møllerlauget, for det mangler nemlig nye, unge kræfter. Så kig forbi til Dansk Mølledag, oplev de spændende historier bag møllefaget - og se, om Møllerlauget måske er noget for dig. 

Frilandsmuseets syv møller er åbne for besøg til Dansk Mølledag søndag 15. juni 2014 – læs mere på www.natmus.dk