Pressemeddelelse -

Mormors Fastelavnsfest på Nationalmuseet

Fastelavnsfest på Nationalmuseet med Kong Vinter og Fru Sommers teater, Vedbæks Børnekor, tøndeslagning og fastelavnsløjer fra dengang mormor var barn.

Kong Vinter og Fru Sommer dyster om den bedste årstid. Kong Vinter elsker snefnug, der lander på næsen, og metervis af sne, så børn kan bygge snemænd og kælke. Fru Sommer vil plukke blomster, smide sig på det bløde græs og bade på stranden. En af dem må bøje sig, så det kan blive vinter eller sommer. De to årstider beslutter sig for at dyste i historiske fastelavnslege; bide til bolle, ringridning og sætte halen på et æsel. Fastelavnskællingen er dommer, og hun fortæller børn og voksne om baggrunden for løjerne til Fastelavn igennem historien. Vedbæks Børnekor synger fastelavnssange sammen med publikum under forestillingen.

Tid og sted: 26. februar kl. 12.00-13.00 i Egmonthallen.

Bliv Nationalmuseets kattekonge og kattedronning

Efter fastelavnsforestillingen er der indendørs tøndeslagning, og børnene dyster om at blive Nationalmuseets kattekonge eller -dronning. De kronede børn vinder fine præmier.

Tid og sted: 26. februar kl. 13.00-15.00 i Egmonthallen

Børn og voksne kan købe kakao og boller under festlighederne.

Praktisk information
Pris: 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn. Billetten giver både entré til fastelavnsfesten, tøndeslagning og museet. Børn under 2 år er gratis. Billetter kan købes her eller i Informationen på dagen. Der er begrænset antal billetter, da hele arrangementet foregår indendørs.

Related links

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • nationalmuseet
  • aktiviteter

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét. 
Hvert år besøger over en million mennesker et af Nationalmuseets museer i hele landet.

Kontakt

Maj Laasholdt

Museumsinspektør 41 20 60 71