Pressemeddelelse -

NatNight 1864: Da Danmark blev dansk

Fredag den 7. november inviterer årets sidste NatNight på en tidsrejse til skæbneåret 1864, hvor Danmark blev revet midt over, og danskerne blev danske. Gratis adgang.

Træd ind på Nationalmuseet og genoplev 1864, som året udspillede sig for danskerne: Læs om H. C. Andersens fortvivlelse over Danmarks splittelse, mød den jævne bonde, hvis gård blev en slagmark og oplev, hvordan livet udartede sig for soldaten, der fik sin fod sprængt af i krigen 1864. Alt dette og meget mere kan du komme ud for til årets sidste NatNight den 7. november kl. 17.00 – 22.00.

NatNight 1864 giver dig autentisk 1864-krigsstemning med soldater i fuld uniform, der sørger for et spektakulært 1864-show med våbenild og røg. Oplev hvordan lejerlivet var for soldaterne, se de våben, der blev brugt i krigen 1864, og smag på krigsmad som saltkringler og kålpølser.

Kludedukkeworkshop og snigpremiere-rundvisninger i ny særudstilling
Hvordan så en soldat egentlig ud i 1864? De mindste kan prøve at være barn i tiden omkring 1864 med de midler, der var til rådighed dengang, og skabe deres egen autentiske kludedukkesoldat i uniform fra 1864.

Oplev ægte og personlige 1864-historier i en række snigpremiere-rundvisninger i særudstillingen ”Mennesker i krigen 1864” sammen med seniorforsker Jens Ole Christensen. Her kan du møde 30 forskellige skæbnefortællinger om danske og tyske hverdagsskikkelser, hvis liv blev vendt på hovedet i kølvandet på den skæbnesvangre krig, der kom til at rive Danmark midt over – fysisk såvel som mentalt.

Vi ses i 1864!

Fakta:
”NatNight 1864” den 7. november kl. 17.00 – 22.00.
Jens Ole Christensen viser rundt i udstillingen ”Mennesker i krigen 1864” kl. 18.30, 19.30 og 20.30. Gratisbilletter kan hentes i Information.

Emner

  • Bibliotek, museum

Kategorier

  • nationalmuseet
  • aktiviteter

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

  • Hvert år besøger over en million mennesker en af Nationalmuseets mange afdelinger 
  • I 2013 var Nationalmuseet i Prinsens Palæ Danmarks mest besøgte museum
  • Nationalmuseet har gratis adgang

Natmus.dk | Facebook | Instagram | Twitter | FlickrYoutubePressekontakt

Kontakt

Karen Torp-Pedersen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder Primær pressekontakt 41206096

Tine Bonde Christensen

Pressekontakt Kommunikationsmedarbejder 41206144

Relateret materiale