Skip to main content

Nordens måske ældste offentlige museum åbner igen

Pressemeddelelse   •   Sep 24, 2014 09:59 CEST

I starten af 1800-tallet udstillede biskop Münter dele af sin store antiksamling i Bispegården i København. Nu har Nationalmuseet genopsat den lille udstilling, så man igen kan besøge, hvad der ifølge biskoppen selv var Nordens første offentlige museum. 

Nationalmuseet har netop genopsat den lille oldtidsudstilling i Bispegården i København, som Frederik Münter, der blev biskop i 1808, lavede i bispegårdens trappeopgang. Så nu kan man igen kigge forbi og betragte dele af biskoppens fine samling af græske, romerske, koptiske, etruskiske og ægyptiske genstande. 

Udstillingens løse genstande er dog gipskopier, da originalerne i dag befinder sig på Nationalmuseet og Ny Carlsberg Glyptotek, fortæller Nora M. Petersen, som er akademisk medarbejder på Nationalmuseet og har været med til at genopstille udstillingen. Et projekt, der kom i stand, efter en del genstande blev stjålet fra Bispegården i 2006. 

- Vi har bevaret Münters museum, som det så ud i 1800-tallet, med to montrer under hvert vindue. Genstandene var enormt eksotiske for datidens københavnere, og Münter har beskrevet, hvordan folk stod og beundrede de indmurede indskrifter i porten. Ligesom dengang er der stadig fri adgang, siger hun. 

Første offentlige museum?
Frederik Münter tog museumsopgaven alvorligt, og det var netop i et katalog over museets genstande fra 1829, at han udråbte Bispegårdens lille antikudstilling til noget helt unikt: 

- Münter skriver i kataloget, at hans ”Museum Münterianum”, som han kaldte det, var det første offentlige museum i Norden. Om det er rigtigt, kan diskuteres, for vi ved ikke præcis, hvornår udstillingen blev sat op. Men der er ingen tvivl om, at Münter var en foregangsmand, siger Nora M. Petersen. 

Hans attributter var mange: Han var teolog, kirkehistoriker, højtstående frimurer og anerkendt videnskabsmand inden for filologi og arkæologi. Og så studerede og rejste han i hele Europa, især Italien, og fik på den måde et stort netværk blandt tidens arkæologer og samlere. 

- Det var kun naturligt, at han samlede på ”antikker”, for det var en almindelig hobby for lærde mænd med en vis økonomisk frihed dengang, siger Nora M. Petersen og tilføjer, at Münters samling derfor også voksede betydeligt, efter han tiltrådte bispeembedet. 

Fiskebensaffæren
Münter havde også et andet kendetegn udover sin store interesse for antikken: Hans distræthed, som var legendarisk. Adam Oehlenschläger, der boede billigt til leje hos Münter, beskriver en episode i sine erindringer, hvor Münters datter var ved at kløjes i et fiskeben. 

- Oehlenschläger for op til datteren, som var ved at få fisket fiskebenet op af sin hals af den lokale barber. Imens stod Münter ved siden af, fordybet i en drilsk korrektur, og så snart han så Oehlenschläger, spurgte han ham om et komma - fuldstændigt upåvirket af datterens situation lige ved siden af. Sådan nogle episoder var Münter simpelthen kendt for, siger Nora M. Petersen. 

Da Frederik Münter døde i 1830, efterlod han en samling på over 15.000 bøger, 10.000 mønter og alt fra mumier, ægyptiske steler og skulpturer til gravurner og hinduistiske figurer - hvoraf en del nu igen kan ses af offentligheden. Præcis som på Münters tid. 

Læs mere om Bispegården i Nationalmuseets Arbejdsmark 2012, hvor Nora M. Petersen har skrevet en artikel om Frederik Münter.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

  • Hvert år besøger over en million mennesker en af Nationalmuseets mange afdelinger 
  • I 2013 var Nationalmuseet i Prinsens Palæ Danmarks mest besøgte museum
  • Nationalmuseet har gratis adgang

Natmus.dk | Facebook | Instagram | Twitter | FlickrYoutubePressekontakt

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar