Nyt om fem fynske kirker og deres inventar

Kirkerne i Vissenbjerg, Brylle, Tommerup og Verninge blev bygget kraftigt om allerede i middelalderen. De beskrives sammen med kirken Broholm i værket Danmarks Danmarks Kirker Odense Amt bind 31 og 32, som lige er udkommet.

Egnen omkring Vissenbjerg på Fyn var i gamle dage berygtet for sine røverbander. Netop i Vissenbjerg Kirke tømte røvere flere gang kirkebøssen, senest i 1853 da den berygtede Boye-bande stjal 18 Rigsbankdalere.

Denne begivenhed omtales ganske kort i det nye bind af serien om Danmarks Kirker, som netop er udkommet. Det er skrevet af redaktørerne ved Danmarks Kirker på Nationalmuseet Kirstin Eliasen og Lasse Bendtsen.

Deres ærinde er dog ikke at fortælle røverhistorier, men at beskrive fem fynske kirker: Verninge, Tommerup, Brylle, Broholm og Vissenbjerg meget grundigt. Lasse Bendtsen tager sig af kirkernes inventar, mens Kirstin Eliasen går ned i kirkernes bygningshistorie for at afsløre hidtil ukendte detaljer om kirkernes lange historie.

Ombygningsivrige fynboer
Kirstin Eliasen forklarer, at i slutningen af middelalderen var især Brylle, Verninge og Vissenbjerg Kirke genstand for gennemgribende ombygninger. Det forvandlede de oprindelig små og korte kirker til store, lange og mere statelige landsbykirker.

- Det er slet ikke usædvanligt, at kirkerne på det tidspunkt fik en grundig overhaling, men netop Vissenbjerg Kirke har en lidt usædvanlig bygningshistorie, fortæller Kirstin Eliasen.

Kirken var en lille granitstenskirke fra 1200-tallet, som fik tilføjet et tårn i 1470’erne. I 1490’erne byggede man kirkens skib helt om og tilføjede et våbenhus for så i 1510 at bygge kirkens kor om til et såkaldt langhuskor, og man tilføjede et lille spir på korets tag. Men det var ikke slut med det. Engang i 1520’erne lukkes et vindue i gavlen, fordi kirken havde modtaget en stor altertavle.

- Det, der gør Vissenbjerg Kirkes bygningshistorie så enestående, er, at man valgte at respektere kirkens arkitektoniske formsprog gennem de mange ombygninger, som fandt sted over en periode på mange år, siger Kirstin Eliasen, der som en bonus kan aflive en myte om det lille spir på Vissenbjerg Kirke.

- Man har antaget, at det lille tårn blev tilføjet engang i 1700-tallet, men vi har fået foretaget en årringsdatering af spirets rammekonstruktion, og det viser sig, at tømmeret stammer fra år 1510, hvilket beviser, at spiret må være tilføjet, da kirkens kor blev bygget om, fortæller Kirstin Eliasen.

Ombygningerne i Brylle og Verninge kirker var mindre omfattende, og bygmestrene valgte at bevare små detaljer fra de oprindelige kirker. I Verninge Kirke murede man to døre til, men beholdte et hoved i granit, som var sat i muren over syddøren. Det forklarer, hvorfor der i dag sidder et løsrevet stenhoved højt oppe i kirkemuren og stirrer ud i luften.

En rygende engel
På trods af tyverier er de fem fynske kirker rige på inventar, og der er ifølge Lasse Bendtsen mange spændende detaljer.

Han fremhæver prædikestolen i Vissenbjerg Kirke, som er fremstillet i renæssancen omkring år 1580. Den er helt forrygende og sprudlende i sin fremtoning, og i den måde motiverne er afbilledet.

- Motiverne på prædikestolen viser forskellige dyder, hvilket er forholdsvis almindeligt i renæssancen, men på prædikestolen i Vissenbjerg Kirke fremstilles dyden ”tålmodighed” med en person, som ligger på sit dødsleje, og det er jeg aldrig stødt på før, siger Lasse Bendtsen.

Også døren i Vissenbjerg Kirke er speciel. Den er en af de for Fyn så karakteristiske jernbundne kirkedøre. Den er fremstillet af Oluf Mall i Assens i år 1504. Det står skrevet med store jernbogstaver på døren, og teksten lyder i sin moderniserede helhed: ”Det Herrens år 1504 blev dette arbejde gjort af Oluf Mall fra Assens by da Mads Eriksen og Peter Thomasen var værger i Vissenbjerg.”

Lasse Bendtsen fremhæver også et lille røgelseskar fra Verninge Kirke som det ypperste kirkeinventar, der har været i kirkerne.

Det lille røgelseskar, som i dag er udstillet på Nationalmuseet, er fremstillet i Italien omkring år 1200. Motivet på karret viser en engel, som svinger et røgelseskar som ved en katolsk messe, hvilket er et helt enestående motiv.

Biskoppens tegninger
Nationalmuseets kirkefolk har fået assistance til deres arbejde fra en lidt uventet kant. Det er biskop i Fyns Stift, Jacob Madsen, som har ydet en uvurderlig hjælp til at kortlægge kirkernes historie. Det der gør det hele lidt specielt er, at biskoppen har været død i mere end 400 år.Jacob Madsen var biskop fra 1587 til 1606. Det var lige efter reformationen, hvor den katolske tro blev skiftet ud med den protestantiske.

Biskoppen besøgte stiftets kirker og skrev ned i sin visitatsbog, hvad han havde af kommentarer til præsternes prædikener, deres liv og deres familie. Han tegnede også små vignetter af kirkerne, og de tegninger rummer nyttig viden om kirkernes foranderlige historie.

- Tegningerne er ikke stor kunst, men de indeholder alligevel en række detaljer, der giver os et øjebliksbillede af, hvordan kirkerne så ud på det tidspunkt, og vi kan på tegningerne se, at Brylle Kirkes apsis, som nu er revet ned, stadig var bevaret i 1587, da Jacob Madsen besøgte kirken, fortæller Kirstin Eliasen.

Biskoppen nøjedes dog ikke med at tegne kirkerne. Han fik også kirkeinventaret fjernet, hvis det var for katolsk efter protestantisk smag og for eksempel afbildede uønskede helgener eller motiver, forklarer Lasse Bendtsen.

- Jacob Madsen sørgede for, at højaltertavlen i Brylle Kirke, som viste Jomfru Marias himmelkroning, blev skiftet ud med en af kirkens sidealtertavler, der viste Sankt Jørgen. Selvom Sankt Jørgen også var en katolsk helgen, så var han trods alt mere spiselig for protestanterne end Jomfru Maria, siger Lasse Bendtsen.

Biskop Jacob Madsens viser tydeligt, at kirkernes historie er meget dynamisk. Som biskop var han med til at forandre kirkerne, men samtidig fastholdt han også i sine tegninger detaljer om kirkerne. Det har nutidens kirkeforskere stor nytte af, og deres arbejde med at undersøge kirker og afsløre flere ukendte detaljer fortsætter andre steder på Fyn.

Fakta: Danmarks Kirkers udgivelse om fem kirker i Odense Amt

• Danmarks Kirkers udgivelse om kirker i Odense Amt udgives af Nationalmuseet med støtte fra Kulturministeriet, Kirkeministeriet, Carlsbergfondet, Ny Carlsbergfondet og Augustinus Fonden.
• Bogen beskriver fem kirker i det gamle Odense Amt: Verninge, Tommerup, Brylle, Broholm, Vissenbjerg.
• Bogen kan købes på Nationalmuseets Museumsbutiks hjemmeside eller på Syddansk Universitetsforlag. Du kan også bede din lokale boghandler om at bestille et eksemplar til dig.
  

Fakta: Danmarks Kirker

• Danmarks Kirker er Nationalmuseets store grundlæggende værk om de danske kirker. I 2013 havde bogværket 80 års jubilæum: Første bind udkom nemlig i 1933. Siden dengang er kirkerne i Østdanmark og i store dele af Jylland og Fyn blevet beskrevet.
• I september 2013 blev alle udgivelser tilgængelige online. Digitaliseringen giver mulighed for, at du kan læse om samtlige cirka 1550 kirker, kirkesale, kapeller og kirkegårde, som indtil nu er blevet beskrevet i Danmarks Kirker.
• For tiden udgiver Danmarks Kirker bøger om kirkerne i de gamle amter Vejle, Ringkøbing, Svendborg og Odense.