Slavehandlen gav bonden luksusvarer

Frilandsmuseet åbner særudstillingen I sansernes vold. Koloniale spor på bondens bord 2. maj til 22. oktober 2017.

På Frilandsmuseet kan man se, høre og dufte, hvordan de vestindiske slaver og handlen fra de danske kolonier vendte op og ned på bøndernes og sømændenes hverdagsliv. Eksotiske luksusvarer som sukker, bomuld og te fandt vej ind i de små hjem. For første gang i historien fik den jævne dansker en bid af det søde liv.

I udstillingen I sanserne vold. Koloniale spor på bondens bord, træder gæsten ind i fire forskellige hjem og møder forskellige skæbner i 1800-tallet. Vi følger varernes status fra det rene luksus til allemandseje i 1900-tallet.

Slavehandleren Hark Nickelsens historie fortælles på Rømøgården
Hark Nickelsen fra Vadehavet blev først selv taget som slave i Nordafrika. Det lykkedes ham at købe sig fri, og siden begyndte han selv at sælge slaver til Vestindien. På Rømøgården kan man høre hans historie, læse brevvekslinger mellem kaptajner og familierne på øen. En af dem er en ivrig hustru, der skrev indkøbslister til sin bortrejste mand.

Digegreven og hans kastrerede tyre på Ejderstedgård
Hos Digegreven i den velslåede Ejderstedgård fra Marskegnen, er der dækket op til både te og kage. Digegreven blev rig af studehandel, handlen med kastrede tyre, og han brugte sin rigdom på hollandske fliser og luksusvarer som te, sukker, krydderier og porcelæn. Han spejdede efter borgerskabets nye goder, og efterhånden fik han de nye varer ind i sit hjem.

Silkebånd til de pyntesyge bønder i Lundagergården
I Lundagergården møder man de pyntesyge fæstebønder, der vil have silkebånd og den importerede bomuld. Bøndernes plantefarvede stoffer falmede i den grad ved siden af den nye tekstilimport med den eksklusive bomuld og silken. Det var ikke tilladt for bonden at klæde sig i fine klæder, men af og til lykkedes det bønderne at snige et kulørt silkebånd ind hist og pist.

Da danskerne skulle stemme om Vestindien
På Fjellerupgården kan gæsterne dykke ned i billedalbum, læse aviser, postkort og breve fra tiden omkring afstemningen om øernes skæbne. Skulle de blive på danske hænder, eller skulle man sælge dem til USA? Det var der vidt forskellige holdninger til i Danmark.

I Vestfløjen er der mulighed for at slå ord som ’hottentot’ og ’koloni’ op i gamle leksika, bladre i gamle ugeblade og få et indblik i hvordan de fremmede i første halvdel af det 20. århundrede blev fremstillet i skoleundervisningen.

Tid og sted
Frilandsmuseet fra 2. maj til 22. oktober.