Svensk skat skyllet op på Vestkysten

Næsten 150 svenske kobbermønter fra 1600-tallet er gennem årene dukket op på Bjerregaard Strand på Vestkysten. De stammer sandsynligvis fra et svensk skibsvrag og udstilles fra 30. januar i Nationalmuseets danefæudstilling: ”Hvad mulden gemte”.

Når en amatørarkæolog finder en møntskat, så gør finderen og det lokale museum som regel rent bord og finder det hele inden for kort tid. Men nogle gange dukker skatten op drypvis, mønt for mønt over et langt tidsrum. Det er tilfældet med cirka 150 svenske kobbermønter, som amatørarkæologer over længere tid har fundet med metaldetektor langs Vestkysten ved Bjerregaard Strand.

Det er de lokale detektorfolk Bent Anthonisen og Kurt Christensen, også kendt som Guld-Kurt, der har fundet langt størstedelen af de mønter, som vises i Nationalmuseets udstilling: "Hvad mulden gemte".

Det er 30 år siden Kurt Christensen fandt de første mønter ved Bjerregaard Strand.

- En anden havde fundet mønter derude, så jeg købte en metaldetektor og begyndte at afsøge stranden og klitterne. Jeg kunne i perioder finde 10 ad gangen, mens der andre gange gik flere år mellem fundene, fortæller Kurt Christensen.

Senere kom makkeren Bent Anthonisen med.

- Vi er et lille hold, der går med detektor sammen, spiser Pinocchiokugler og diskuterer det, vi finder, mens vi spekulerer over, hvor mønterne kommer fra. Jeg tror selv, at de stammer fra et strandet skib, siger Bent Anthonisen.

Ringe værdi
Lars Christian Bentsen, som er museumsinspektør ved Arkæologi Vestjylland, slår fast, at det er et højst usædvanligt fund.

- Kobbermønterne er dukket op siden engang i 1990’erne langs en strækning på mere end to kilometer ved Bjerregaard Strand, og med tiden er det blevet til en ordentlig stak mønter, siger Lars Christian Bentsen.

Han kan ikke afvise, at der kan være gravet en skat ned et sted i klitterne, men han tror ligesom de to findere også på, at de mange svenske kobbermønter har ligget i skibskassen på et strandet svensk skib. Med tiden har bølger og strøm ført dem på land, hvor amatørarkæologerne har fundet dem.

På Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling på Nationalmuseet er møntekspert Tine Bonde Christensen enig i, at mønterne er usædvanlige for et skattefund på dansk jord.

- Der er tale om småpenge i form kvarte ører af kobber slået i perioden 1633 – 1686, så det er mønter med en meget lille værdi. Deres købekraft varierer i løbet af 1600-tallet, og derfor er det svært at sige, hvad de præcist var værd, men ifølge en lidt usikker kilde, jeg har fundet, kunne man for to en halv kvartøre i 1640erne købe, hvad der svarede til en liter mælk, siger Tine Bonde Christensen.

Hun fortæller videre, at Sverige i 1600-tallet var Europas største kobberproducent, som producerede mere end 3000 tons kobber om året, hvilket svarede til to tredjedele af den samlede europæiske kobberproduktion.

Svenskerne eksporterede deres kobber enten som store plademønter, der kunne veje op til tyve kilo, eller de udskibede såkaldte blanke mønter til andre landes møntproduktion.

- Vi kender til et svensk skib, ”Den Gyldne Sol” som strandede i 1673, da det var på vej til London med 10.000 blanke kobbermønter ombord. De var tiltænkt Tower of London, hvor de skulle præges, men så langt kom de aldrig. Skibet, der var under kommando af en dansk kaptajn, forliste undervejs i Østersøen, siger Tine Bonde Christensen.

Hun hælder også til, at mønterne har været ombord på et svensk skib, som er forlist engang efter 1682, hvilket er dateringen på den yngste mønt i fundet.

- Jeg vil skyde på, at det er sket engang mellem 1682 og 1700, siger Tine Bonde Christensen.

Svenske fiskere eller skrothandlere
Hvis der er tale om en skibskasse fra et strandet skib, så er spørgsmålet, hvilket slags skib der er tale om?

På Orlogsmuseet i København tvivler museumsinspektør Jakob Seerup på, at der er tale om et svensk orlogsskib. Der var nemlig ikke småpenge ombord på krigsskibene dengang.

- På den tid var det kun kaptajnen, som rådede over skibskassen, og den indeholdt store sølvmønter af høj værdi, som skulle dække udgifterne under et togt. De menige søfolk havde ikke penge på sig. Det, de købte ombord, blev noteret i en bog, og resten af deres hyre fik de udbetalt, når de gik i land. Hvis de samme forhold gjaldt i den svenske flåde, vil det være meget usædvanligt med en skibskasse med så mange kobbermønter og ingen sølvmønter, siger Jakob Seerup.

Hos Arkæologi Vestjylland hælder Lars Christian Bentsen til, at det er et lille svensk handelsskib eller nogle svenske fiskere, som er strandet. Langs denne strækning af Vesterhavet lå der flere fiskerlejer, og det svenske skib kan meget vel have været på besøg der.

- Umiddelbart kender jeg ikke til nogen kilder, der nævner forliste svenske skibe i perioden fra 1682 – 1700, men det kunne være spændende, hvis man kunne kæde fundet sammen med et navngivet skib, siger han.

De to findere har deres egen teori om, at det kan være en last udtjente svenske mønter på vej til omsmeltning, som er endt på Vestkysten ved en stranding.

Indtil videre blæser svaret i marehalmen. Men både finderne og Lars Christian Bentsen regner med, at der vil dukke flere mønter op langs kysten, og han opfordrer folk til at komme ind på museet, hvis de finder eller har fundet kobbermønter ved Bjerregaard Strand.

- Jeg er sikker på, at der ligger flere mønter og venter ude på stranden, men folk er ikke opmærksomme på, at grimme, grønirrede kobbermønter også kan være danefæ, når de indgår i skattefund. Derfor opfordrer jeg folk til at komme ind på museet, hvis de finder mønter langs Bjerregaard Strand eller har nogle liggende i kommodeskufferne efter en tidligere strandtur, siger Lars Christian Bentsen.

Nationalmuseet har erklæret mønterne for danefæ, og finderne har fået deres dusør udbetalt. Fra 30. januar – 31. december 2016 kan mønterne kan ses i Nationalmuseets danefæudstilling: ”Hvad mulden gemte”.