Uhyre sjælden alterforside glemt bag klæde

Tag med til Vejle i det nye hæfte af værket Danmarks Kirker, som blandt mange andre ting fortæller den spændende historie om, hvordan en yderst sjælden alterforside bliver glemt og siden genfundet.

I flere hundrede år hang den bag alterklæder i Sindbjerg Kirke, indtil den nærmest ved et tilfælde blev opdaget i 1874 og straks indsendt til Nationalmuseet som et nationalt klenodie.

- Bag klædet gemte der sig en meget sjælden forgyldt altertavle, som der kun findes omkring 20 af i hele Europa.

Sådan lyder det fra Ebbe Nyborg, der er en af redaktørerne ved Nationalmuseets store bogværk og internetbase Danmarks Kirker. Nyeste udgivelse er netop kommet på hylderne, og denne gang stilles der skarpt på kirkerne i Sindbjerg, Uldum, Langskov og Vindelev, der alle ligger i Vejle-området.

Den sjældne altertavle er fra 1100-tallets middelalder, hvor man betragtede altre som kirkens allerhelligste genstand. Derfor var de ofte fremhævet med kunstværker i guld, sølv og forgyldt kobber med funklende ædelstene. 

De var, grundet deres store materielle værdi, i høj kurs hos både kirkerøvere og souvenirjægere. Det ser man også på Sindbjergtavlen.

- Der mangler mange af de gyldne billeder og alle de 25 halvædelstene, der oprindeligt har smykket tavlen. Det må være pilfingre, der i tidens løb har løftet alterklædet, undret sig og forsynet sig, siger Ebbe Nyborg.

Enestående kunst og teknik
Alterforsiden består af en trækerne, hvorpå på man har sat 25 forgyldte kobber relieffer med den tronende Kristus i midten omgivet af motiver fra Jesu liv.

Reliefferne er udført ved opdrivning, en meget speciel teknik, hvor man banker relieffet frem fra bagsiden af den plade, som skal bruges. Det kræver, at man ind imellem smidiggør metallet ved at gløde det, og at guldsmeden har stor kunstfornemmelse.

- Han arbejdede jo lidt i blinde og måtte hele tiden vende sin plade, for at se, hvor han var i arbejdet, pointerer Ebbe Nyborg.

Teknikken går helt tilbage til romertiden, og den overlevede derefter kun med nød og næppe Europas mørke århundreder, hvorefter den blomstrede op igen med 1100-tallets gode konjunkturer.

Sindbjergtavlen må dateres omkring 1175- 1200, hvilket betyder, at den formentlig kun er få årtier yngre end selve kirkebygningen.

Den er sandsynligvis udført af samme guldsmedeværksted som de berømte gyldne reliefplader fra Tamdrup Kirke ved Horsens, der blandt andet viser, hvordan danskerne blev kristne ved kong Harald Blåtands omvendelse og dåb.

Tamdrup Kirke har således haft en lignende alterforside. Og dette gælder i alt otte kirker på gammelt dansk område, hvoraf de fleste som ’gyldne altre’ udgør en hovedattraktion i Nationalmuseets udstilling.

- Vore gyldne altre udgør ikke blot den største samling i Europa. De viser også, at så udsøgte prydelser fandtes i almindelige landsbykirker. De er også internationale klenodier, siger Ebbe Nyborg.

Hæftets andre kirker
Af Uldum, Langskov og Vindelev-kirkebygninger er det kun den sidste, der går tilbage til Valdemarernes tid omkring 1200. De to andre middelalderkirker blev nedrevet og erstattet af nye bygninger omkring 1880. 

Heldigvis findes der stadig smukke farvelagte opmålinger og tegninger af de oprindelige kirker, ligesom interessant gammelt inventar er overført til de nye kirker, deriblandt dele af udskårne altertavler fra senkatolsk tid i Uldum og Langeskov.

Vil du vide mere?
Kirkerne i Sindbjerg, Uldum, Langskov og Vindelev undersøges til bunds i denne nye udgivelse af Danmarks Kirker, som blandt andet kan købes i museumsbutikken på Nationalmuseet. 

Læn dig blot tilbage og bliv klog på historien, alle detaljerne og de særlige kendetegn, der gør hver kirke unik.

Nationalmuseet udgiver Danmarks Kirker med støtte fra Kulturministeriet, Kirkeministeriet, Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet.