Skip to main content

Vordingborgs traktorremise genrejst på Frilandsmuseet

Pressemeddelelse   •   Maj 01, 2014 13:30 CEST

Frilandsmuseet glæder sig over at kunne indlede sæsonen med indvielsen af en velbevaret traktorremisebygning fra Vordingborg anno 1940 til Frilandsmuseet Stationsby.

Fra den 1. maj kan man også se et stykke af Vordingborg på Frilandsmuseet. Nyeste tilføjelse til museets stationsby er nemlig en såkaldt traktorremise fra Vordingborg. Traktorremisen er et fint og enkelt bygningsværk beregnet til en rangertraktor, der blev brugt til at rangere gods- og personvogne på stationernes rangerterræn.

Traktorremisen er det sjette bygningsanlæg ud af i alt ca. 15 planlagte bygninger, der skal udgøre stationsbyen på Frilandsmuseet og præsentere en nær fortid, som kan vække genklang hos de besøgende og invitere til fordybelse.

- Det er bygningens enkle og klare funktionsbestemte udtryk, der gør den arkitektonisk interessant, og dens oprindelige almindelige forekomst på stationerne rundt i landet, der gør den væsentlig i Frilandsmuseets bygningssamling. I Stationsbyen indgår den som én blandt flere små kommende funktionsbygninger i jernbanemiljøet centreret omkring selve stationen, siger Niels Erik Jensen, som er leder af Bygninger, Skibe og Anlæg på Frilandsmuseet.

Der knytter sig også en lille god historie til remisebygningen, som faktisk er en foræring fra en af de mange jernbaneinteresserede folk rundt omkring i Danmark. Niels Erik Jensen fortæller:

- Remisebygningen blev egenhændigt opkøbt og nedtaget af Peter Sølling, som er en af landets mange jernbaneentusiaster. Han havde planer om at genopføre den på egen grund. Planen gik dog i vasken af uvisse årsager, og det endte med, at bygningen blev foræret til Frilandsmuseet.

Stationsbyen på Frilandsmuseet
Frilandsmuseet har i mange år arbejdet med fortællingen om det førindustrielle bondesamfund. Men i løbet af 1960’erne opstod der et ønske om, at museet også skulle vise overgangen fra bondesamfund til industrisamfund. Ideen var, at tiden skulle formidles via en af andelstidens små bydannelser, der spirede frem i det danske landskab: stationsbyen.

Stationsbyen blev født, da hovedbanenettet blev udbygget med privatbaner rundt omkring i Danmark mellem 1880 og 1950.

- Stationerne bygges i banernes krydspunkter, og omkring stationerne bliver stationsbyerne udviklet med småindustrier. Småindustrierne tjente til at lette tilværelsen for bondelandet. Det var derigennem at det traditionelle landbrug og ”gør-det-selv” bondehusholdningen blev industrialiseret, siger Niels Erik Jensen.

Det var andelstidens bysamfund, der blev omdrejningspunkter for håbefulde drømme og grundlaget for succesrige lokale forretningshistorier. Stationsbyens brogede forsamling af pensionerede bønder, borgere, arbejdere, servicefolk, småhandlende og håndværkere udgjorde en egen provinskultur placeret i det åbne land mellem landsbyer og købstæderne.

Museets idé om at levendegøre stationsbyens bymiljø på Frilandsmuseet blev realiseret i 2003 med åbningen af brugsforeningen fra Stadager på Falster, og siden da er der kommet yderligere fem bygninger til, fortæller Niels Erik Jensen:

- Det er en lang proces at forme Frilandsmuseet Stationsby. Der skal løbende skaffes fondsmidler til de enkelte projekter, så hvert lille skridt vi tager - her senest med opførelsen af traktorremisen - er derfor en lille triumf.

Frilandsmuseet har lokaliseret flere velegnede og spændende bygninger, der skal danne et fortættet bymiljø omkring en hovedgade og en stationsplads. De ligger og venter, indtil de skal genopføres i deres rette element.

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum - og vi er mange museer i ét.

Vedhæftede filer

PDF-dokument Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar