Pressemeddelelse -

Oplev Fisketorvets makeover

Torsdag d. 16. januar 2014 afholder NCSC et formiddagsarrangement på Fisketorvet – Copenhagen Mall i forbindelse med den store makeover, centret har gennemgået i de seneste år. Deltagerne ved arrangementet vil kunne opleve en spændende præsentation af Unibail Rodamco, som står bag en lang række af de største shoppingcentre i Europa, heriblandt Fisketorvet.

Programmet strækker sig over tre timer med start ved informationen på Fisketorvet kl. 10. Herefter vil Unibail Rodamcos Managing Director Nordics, Lars Åke Tollemark, fortælle om koncernen, der ejer hele 82 shoppingcentre i 21 europæiske lande – med flere på vej.

Derudover vil Fisketorvets egen centerchef, Jacob Bannor, fortælle om centret, der har gennemgået en kæmpe forvandling over de seneste år. Der er blandt andet blevet satset på forbedring af indretning og lys, som har kostet mere end 300 mio. kr. Til præsentationen vil man blandt andet kunne høre om:

-  Hvorfor man har valgt at satse på Fisketorvet

-  Hvilke forandringer man har foretaget i forhold til koncept og lejermix

-  Hvilke designmæssige forbedringer der er blevet foretaget

Dertil følger en appetitlig frokost med tid til at netværke.

Tilmelding til arrangementet skal ske på hc@icp.dk eller på 3962 0433. Tilmeldingen er bindende og skal ske senest fredag d. 10. januar 2014.

Prisen er 300,- kr. excl. moms for medlemmer og 800,- kr. excl. moms for ikke-medlemmer.

Emner

  • Livsstil, mode, fritid

Kategorier

  • ncsc
  • fisketorvet

NCSC, Nordic Council of Shopping Centers, er brancheforeningen for butikscenterbranchen i de nordiske lande. Dens formål er kontinuerligt at udvikle det nordiske butikscentermarked og styrke branchens status som en professional og stærk deltager i samfundet. Vores over 1100 medlemmer inkluderer alle sider af branchen, fra udviklere til lejere og leverandører samt byplanlæggere.