Nyhed -

Fremtidens iværksættere dystede på gode idéer

Det er blevet cool at være iværksætter i Danmark, og især DR programmet Løvens Hule har fået mange danskeres øjne op for iværksætteri. Men man behøver ikke nødvendigvis stille op i et tv-program for at få en ekspertvurdering af sit iværksætter-projekt. På NEXT i Ballerup stillede 38 elevvirksomheder i torsdags op til Regionsmesterskaberne i Company Programme. Her skulle et kritiske dommerpanel bestående af folk fra erhvervslivet og undervisere afgøre, hvem der til april skal deltage i DM-finalen i entreprenørskab i Industriens Hus i København.

NEXT elever kvalificerede sig til DM-finalen

NEXT Ballerup stillede til konkurrencen med de tre elev-virksomheder Kith Aid, SWIPE.IT og Application Management, og for de to sidstnævnte blev dagen en stor succes. Sammen med fem andre virksomheder kvalificerede de sig til DM finalen. Application Management stillede op med en app’en Fystime, der kan hjælpe rehabiliteringspatienter med deres genoptræning, mens SWIPE.IT imponerede dommerne med et produkt, som kan gøre livet lettere for undervisere landet over. De har nemlig udviklet en whiteboard-visker, som gør det muligt at viske et white-board rent med et snuptag

”Vi har lavet en innovativ whiteboardvasker, hvor der sidder to skinner foroven og forneden, og så to swipere. Skinnerne styrer swiperne, så når man trække skinnerne til siden, bliver whiteboardet helt rent”, forklarer Malou Egeskov, der er direktør for virksomheden, som også består af Rikke Carlsen, Patrick Bautista og Frederik Fleck.

Legetøj gav idéen

De fire unge iværksættere går på innovationslinjen på eux business uddannelsen, og det er her, de har arbejdet med at skabe deres virksomhed. idéen til produktet opstod, da de i starten af projektet skulle brainstorme:

”Vi begyndte at snakke om de små magnettavler, man havde som barn, hvor man kunne tegne på og slette med et swipe. Og så tænkte vi: hvorfor bruger man ikke det på de tavler, vores undervisere altid står og bøvler med at viske rene”, fortæller Malou Egeskov

Siden har idéen taget fart, og de fire unge har allerede fået lave en prototype af deres produkt, og så har de været ude at undersøge markedet ved at snakke med undervisere og ledere på forskellige uddannelsesinstitutioner. I månederne op til Regionsmesterskaberne har de også deltaget i en række andre iværksætterkonkurrencer, hvor de har klaret sig godt. Det kulminerer nu med deltagelsen i DM finalen til april.

Emner

  • Efteruddannelse

Regions

  • Hovedstaden

Kontakt

Claus Voldum

Pressekontakt Pressekonsulent 23373060

Nikolaj Bech Petersen

Pressekontakt Pressekonsulent 20840150