Skip to main content

NEXT løb med sejren i tre fag ved DM i Skills

Nyhed   •   Jan 28, 2017 13:03 CET

NEXT-brolæggerne Marco Jensen og Mathias Schwartz vandt DM i Skills

De sidste tre dage har 22 elever fra NEXT - Uddannelse København kæmpet det bedste de kunne ved DM i Skills i Aalborg for at vise, at netop de var de bedste inden for deres fag. For fire af dem endte det på bedst tænkelige måde: de vandt.

Marco Jensen og Mathias Schwartz hev titlen hjem i brolægger-konkurrencen, Laust Emil Fritzen tog sejren hjem i gulvlægger-konkurrencen og så var der også grund til sejrsdans i kosmetiker, hvor Freja Bechmann Jensen vandt.