Skip to main content

Frisøren kan opdage, om du har kræft

Pressemeddelelse   •   Feb 20, 2019 15:03 CET

På frisøruddannelsen på NEXT bliver eleverne undervist i, hvilke uregelmæssigheder i hovedbunden, de skal være opmærksomme på i forbindelse med hud- og modermærkekræft

Hud- og især modermærkekræft kan have fatale konsekvenser, hvis det ikke opdages i tide, og når de første tegn på kræften opstår i hovedbunden, er den svær at opdage. Derfor har NEXTs frisøruddannelse indledt et samarbejde med læge på Herlev Hospital Magnus Obinah. Samarbejdet betyder, at et forløb omkring hudkræft er en blevet fast integreret del af uddannelsen.

Kontaktede NEXT efter fortællinger fra patienter

Det er Magnus Obinah selv, der står for undervisningen, og det var også ham, der i 2017 tog kontakt til frisøruddannelsen.

”Efter at have hørt fra flere patienter, at det var deres frisør, der fandt den kræft, som skjulte sig i hovedbunden, tog jeg kontakt til frisøruddannelsen på NEXT for at høre om deres elever modtog undervisning i emnet. Da det viste sig, at dette ikke var tilfældet, tilbød jeg at lave et forløb med eleverne” siger Magnus Obinah.

På NEXT var man ikke sen til at tage imod Magnus Obinahs tilbud. Det betyder, at eleverne nu en gang i løbet af deres uddannelsesforløb bliver undervist i, hvad de skal være opmærksomme på i hovedbunden på deres kunder, og hvordan de skal reagere, hvis de støder på noget.

Uddannelsesleder Charlotte Ellis er glad for samarbejdet ”Da vi hørte om Magnus’ patienters historier, var vi ikke i tvivl om, at det var et vigtigt at få integreret i vores elevers uddannelse, og eleverne har taget godt imod undervisningen”, siger Charlotte Ellis.

Mulighed for alle frisørskoler

For Magnus Obinah handler det først og fremmest om, at flere tilfælde af hud- og modermærkekræft opdages i tide. Indtil videre er det kun NEXTs frisøruddannelse, som modtager undervisning, men det er også en mulighed for landets øvrige frisørskoler

”Alle er meget velkomne til at kontakte mig og få udleveret undervisningsmateriale. Jeg kan også formidle kontakt til læger i mit netværk, som kan stå for undervisningen”, siger Magnus Obinah, der er klar til at undervise det næste hold elever på NEXT i marts måned.

For yderligere informationer kontakt:

Claus Voldum, pressekonsulent: cvo@nextkbh.dk, tlf.: 23373060

NEXT er med mere end 40 erhvervsuddannelser, 17 euxlinjer og 6 gymnasier landets største aktør inden for både erhvervsuddannelser og gymnasier. Kort sagt er vi den ungdomsuddannelsesinstitution med mest viden om og erfaring på området.

Vedhæftede filer

Word-dokument