Pressemeddelelse -

Familiedag på museet - lørdag 17. august kl. 11-20

Sommeren går på hæld, og på Malerisamlingen lyder startskuddet til efterårets store lokale kunstprojekt omkring skulpturen ’Jordhund’. Det fejres med en familiedag på museet og i Ringovnen - og afsluttes med et hyggeligt brag af en gratis familiekoncert med Silja Okking, Benjamin Koppel og Kaspar Jolin på museumscafeens terrasse. 


'Store gravedag' igangsætter nyt kunstprojekt

Skulpturen ’Jordhund’ skabes henover efteråret af billedkunstner Anja Franke. Værkets hovedbestanddel er gamle, defekte mursten fra det lokale teglværk. De skal findes på ’Store gravedag’ 17. august, hvor børn og voksne fra Nivå kan grave de gamle mursten op af jorden omkring Nivaagaard Teglværks Ringovn. Når murstenene er fundet, indsamles de på Nivaagaards Malerisamling, og Anja Franke begynder sit arbejde med opførelsen af værket. Fire 6. klasser fra Nivå Skole er i løbet af efteråret engageret i et gennemgående kunstforløb omkring projektet ’Jordhund', indtil skulpturen indvies foran Malerisamlingen søndag den 3. november.

Kom og vær med til 'Store gravedag' med billedkunstner Anja Franke, tag et spadestik ned i lokalhistorien og giv dit eget bidrag til kunstprojektet. Dagen afsluttes med familiekoncert med Silja Okking, Benjamin Koppel og Kaspar Jolin, mens cafeen serverer aftenens ret til fællesspisning. 

Program

KL. 11-17: Almindelig åbningsdag på Malerisamlingen. Særudstilling med Viggo Johansens akvareller med tegneværksted for små og store i udstillingen.

KL. 13: Ringovnen er åben. Book en rundvisning via ringovn.dk. (40 kr. for gæster over 15 år).

KL. 15-16.30: ’Store gravedag’ med billedkunstner Anja Franke foran Ringovnen ved Nivaagaard Teglværk. Der graves efter gamle mursten til brug for skulpturen ’Jordhund’, som skabes i samarbejde med skolebørn fra Nivå.

KL. 17-18: Familiekoncert – syng med på jazzede børnesange med Silja Okking, når hun giver koncert på museumscafeens terrasse med saxofonist Benjamin Koppel og Kaspar Jolin på guitar.

KL. 17-20: Museumscafeen holder ekstraordinært åbent med fællesspisning ved langborde.

’Store gravedag’ og familiekoncerten er gratis.
 Entre til museet kl. 11-17: 80 kr. Gratis for gæster u/18 år og årskortholdere.
Aftenens ret i cafeen: 100 kr. Halv pris for børn u/12 år.

___________________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

___________________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81