Pressemeddelelse -

Marstrand og humoren

Var de virkelig også sjove i guldalderen? Ja, selvfølgelig! Det ses i indgangspartiet til Malerisamlingens aktuelle særudstilling om karikaturtegneren Jens Hage, hvor der i øjeblikket er udstillet et mindre udvalg af museets Marstrand-værker, som er kendtetegnet ved netop humor og satire.

Den danske guldaldermaler Wilhelm Marstrand (1810 – 1873) er den kunstner, som Nivaagaards Malerisamling har flest værker af. Marstrand var særdeles produktiv og malede i flere forskellige genrer; én af dem var satiren og karikaturen. I dette foredrag dykker museumsinspektør Birgitte von Folsach ned i malerisamlingens rige skattekiste, der rummer både malerier og et væld af tegninger, hvor Marstrand tager pulsen på høj og lav.

Wilhelm Marstrand havde et nært forhold til familien Hage, som han portrætterede i tre generationer. På væggen ind til Jens Hage-udstillingen ses en karikatur, som Marstrand har tegnet af konsul Alfred Anton Hage (1803 – 1872), en succesfuld handelsmand og far til Johannes Hage (1842 – 1923), stifteren af Nivaagaards Malerisamling.

Hør om denne karikatur og andre af Marstrands humoristiske værker i Birgitte von Folsachs foredrag den 18. september kl. 17.

Pris
100 kr. Halv pris for årskortholdere.

Ved køb af billetter via Billetto gives der et særtilbud på Aftenens Ret i caféen, hvor man for 125 kr. får gratis kaffe og dessert med i prisen.

Information og kontakt
Pressebilleder kan downloades fra museets pressesite

For information om foredraget og udstillingen i øvrigt kontakt venligst kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • arrangementer
  • særudstilling

Regions

  • Sjælland

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81

Relateret materiale