Pressemeddelelse -

Smag på nye ord - og sensommerens urter

Ordvandring i nye og gamle ord

Tirsdag den 13. august kl. 17 er der ordvandring med forfatter Iben Claces i Malerisamlingens ’Reservat for truede ord’ i parken, der netop er blevet udvidet med en række ’Spirende ord’. Ordvandringerne er efterhånden en klassiker på Malerisamlingen, hvor mange gæster på tværs af generationer har haft glæde af at udveksle de gamle 'truede' ords betydninger. Med de 'spirende ord' kan gæsterne nu gå på opdagelse i sproget og find ’døgenigt’ og ’slukøret’ i selskab med ’swag’, ’noia’, ’habibi’ og mange flere nye og gamle ord.

’Reservat for Truede Ord’ rummer omkring 100 ord, der er i fare for at forsvinde ud af det danske sprog. ’Spirende ord’ er en pendant til de ’truede ord’, men i den anden ende af spektret – de er nemlig så nye, at de ikke endnu ikke har fundet fodfæste i sproget. De 25 'spirende ord' 'blev plantet i parken i foråret efter en række workshops med unge i alderen 13-18 år, ledet af forfatter Iben Claces og rapper Pelle Jon Møller. Med afsæt i sprogets historie, skrivekunsten og oplevelser med kunsten i Malerisamlingen og' Reservatet for de truede ord' foretog de unge en anderledes sprogrejse, der skulle give dem og museets kommende gæster nye perspektiver til sproget. De ’spirende ord’ er blevet udvalgt som repræsentative for de nye/nyskabende ord, som de selv kender og bruger, men som andre aldersgrupper, som forældre og bedsteforældre, ikke kender eller bruger.

Ordvandringen er gratis for årskortholdere eller når entreen (80 kr.) er betalt.

Sanketur - i skov og ved strand

Torsdag den 15. august kl. 17 går turen gennem parken og ned til stranden for at finde de mange smagfulde vilde sager, der findes i naturen bag museet. Det er sensommer, og frugterne begynder at modnes. Sammen med sankeguide Julie A. Swane ser vi på sæsonens høst i naturen og får tips til, hvordan de bruges i køkkenet. Vi skal se og smage på blomster, frø og urter. Medbring saks og en lille kurv.

Pris 60 kr. Halv pris for årskortholdere.

___________________________________________________________________________________________

Pressefotos kan downloades her.

___________________________________________________________________________________________

For yderligere information kontakt gerne kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr på e-mail kbk@nivaagaard.dk eller tlf. 49 14 10 17.

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Nivaagaards Malerisamling er et hyggeligt og klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst - fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder. Museet, som ligger i en smuk gammel rododendronpark, viser årligt to til tre særudstillinger med både klassisk og moderne kunst. I cafeen kan du nyde et lækkert måltid til en smuk udsigt med Øresund i det fjerne, og museumsbutikken sørger selvfølgelig for, at du kan købe et minde med hjem.

Kontakt

Kirsten Baltzer Kahr

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig +45 93 88 01 81