Skip to main content

NNIT bliver Microsoft Cloud Solution Provider

Pressemeddelelse   •   Dec 15, 2015 09:01 CET

NNIT tildelt Microsoft Cloud Solution Provider status som en af få it-serviceleverandører i Danmark

NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser meddelte i dag, at man er blevet tildelt Microsoft Cloud Solution Provider status. NNIT bliver dermed tier-1 partner, hvilket betyder, at man kan håndtere sine kunders komplette Microsoft Cloud livscyklus.

Cloud Solution Provider (CSP) er et nyt Microsoft tilbud, som gør det muligt for autoriserede partnere at pakke Microsoft Cloud sammen med deres egne services. For NNIT’s kunder betyder det, at de kan få glæde af en mere komplet cloud løsning, som er sikker, fleksibel og klar til brug.

Christoffer Mors, cloud specialist hos NNIT siger: “Kunderne søger i højere grad fleksible løsninger, der kan understøtte deres forretningskrav på en omkostningseffektiv måde. NNIT er en full-service leverandør, som kan bygge, flytte og vedligeholde vores kunders cloud løsninger. Ved at håndtere hele værdikæden, gør NNIT det muligt for kunderne at møde fremtidens krav, samtidig med at de beskytter deres data i et sikkert miljø.”

CSP status er en yderligere udvidelse af NNIT’s investering i cloud. Tidligere denne måned annoncerede NNIT Enterprise hybrid clouden, som kombinerer det bedste fra cloud ved at integrere public cloud med kundens eget it-miljø. Hybrid clouds er særligt attraktive for organisationer, der ønsker at udnytte fleksibiliteten og skaleringsmulighederne i public cloud, men samtidig vil bevare muligheden for at håndtere forretningskritiske applikationer internt.

Senior Vice President for Client Management hos NNIT, Michael Bjerregaard, tilføjer: “NNIT søger hele tiden efter nye måder at supportere vores kunder i håndteringen af tidens mange krav og forpligtelser. CSP status er en nævneværdig udvidelse af vores produktportefølje og en blåstempling af kvaliteten i vores leverancer.”

********

Mere information

Rikke Dalager, NNIT Communications, +45 30 77 80 80, rida@nnit.com

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S havde pr. 30. september 2015 2.539 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com