Gå til indhold
NNIT indgår aftale med e-nettet

Pressemeddelelse -

NNIT indgår aftale med e-nettet

NNIT skal håndtere al drift af infrastruktur hos e-nettet, finanssektorens leverandør af fælles it-systemer.

NNIT, førende leverandør af it-services og konsulentydelser meddeler, at man har indgået en aftale med e-nettet om levering af alle infrastrukturydelser, herunder for eksempel netværk, storage og servere.

e-nettet er ansvarlig for infrastrukturprojekter i finanssektoren, og har ansvaret for at forvalte finanssektorens fælles it-systemer, herunder blandt andet den digitale tinglysning, engagementsflytning, pensionsudbetaling, samt digital årsopgørelse og lønoplysninger.

Aftalen er et led i e-nettets bestræbelser på at imødekomme de stigende krav til stabil og effektiv drift af infrastruktur, når der udveksles digitale informationer i finanssektoren.

”Vi har stor fokus på sikkerhed og tilgængelighed,” siger administrerende direktør hos e-nettet, Jørn Knudsen. ”Samtidig er det vigtigt for os, at vores leverandør har en både metodisk og innovativ tilgang til infrastrukturdrift, hvor vi sammen kan sparre og fortsat udvikle og tilbyde de bedste løsninger. Blandt andet derfor valgte vi at arbejde sammen med NNIT.”

Salgsdirektør i NNIT, Michael Bjerregaard, siger om aftalen: ”Vi er rigtig glade for det ny samarbejde med e-nettet, som er en vigtig spiller i finanssektoren. Levering af infrastrukturdrift er en af vores kernekompetencer, og vi glæder os til at arbejde sammen med e-nettet og i fællesskab sikre effektiv håndtering af data og digital information.”

********

Mere information

Rikke Dalager, NNIT Communications, +45 30 77 80 80, rida@nnit.com


NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life

sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finans i Danmark. NNIT A/S havde pr. 30. september 2015 2.539 medarbejdere. For yderligere oplysninger henvises til www.nnit.com

Kontakt

Tina Joanne Hindsbo

Tina Joanne Hindsbo

Pressekontakt Media Relations Manager +45 3077 9578

Vi gør digital transformation til virkelighed – og sammen gør vi en forskel til gavn for erhvervslivet og samfundet

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunder, primært inden for life sciences-sektoren i Danmark og internationalt samt til kunder inden for kundegrupperne public, enterprise og finance i Danmark.

NNIT
Østmarken 3A
DK-2860 Søborg
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum