Skip to main content

​NNIT og Bang & Olufsen indgår aftale om cloud-ydelser

Pressemeddelelse   •   Dec 04, 2019 10:28 CET

Copenhagen, December 4, 2019

NNIT, en førende leverandør af it-services og konsulentydelser, indgår en ny aftale om cloud-ydelser med Bang & Olufsen.

Virksomheden, der i forvejen er kunde i NNIT, flytter en stor del af sin it-infrastruktur ud i Microsoft Azure og overgår til cloud-drift. Ifølge aftalen skal NNIT tage sig af Bang & Olufsens cloud-transition og gennem de næste fem år fortsat hjælpe dem med at vælge og optimere brugen af de mest relevante løsninger.

”Som de fleste globale virksomheder med behov for en moderniseret it-infrastruktur, har B&O fokus på automatisering og agil skalerbarhed, og vi glæder os til fortsat at støtte deres transition til skyen,” forklarer Jacob Hahn Michelsen, Senior Vice President, NNIT.

Jan Topp, chef for Group IT hos Bang & Olufsen, glæder sig det fortsatte samarbejde:

”Vi ser frem til at udvide samarbejdet med NNIT i clouden. NNIT forstår vores cloudrejse og leverer løsninger, der støtter vores digitale transformation.”

Aftalen træder i kraft i november 2019. Samarbejdet mellem Bang & Olufsen og NNIT blev indledt i 2007, hvor NNIT vandt udbuddet om drift af B&O’s SAP løsninger og hjalp med at flytte ERP-systemerne over på en Microsoft SQL platform. En aftale om infrastruktur blev tilføjet i 2012, og samarbejdet fokuserer i dag på B&O’s digitale transformation og automatisering

********

Yderligere oplysninger

Helga Heyn, NNIT Communications, +45 30 77 81 41, hhey@nnit.com

NNIT A/S er en af Danmarks førende leverandører af it-services og rådgivning. NNIT A/S leverer en bred vifte af it-services og -løsninger til sine kunderinden for life-sciences-sektoren og den private og offentlige sektor i Danmark. NNIT A/S har flere end 3.200 medarbejdere globalt.www.nnit.com

Om B&O

https://www.bang-olufsen.com/da