Nyhed -

Grønnegården er præmieret på Arkitekturens Dag i Aalborg

Renovering af Grønnegården, med 447 boliger, er blevet præmieret af Aalborg Kommune. Det er med stor stolthed, at vi sammen med Hasseris Boligselskab som bygherre, har modtaget prisen ved en flot ceremoni på Utzon Centeret.

Arkitekturprisen blev modtaget af afdelingsformand Anette Balleby Jensen og af Arkitekt Nils Pagh Andreasen fra Norconsult - KAAI A/S, og i motiveringen fra dommerkomiteen lød det: "Grønnegården har gennemgået en total renovering og fremstår i dag som et yderst vellykket nyt boligkvarter. Brugen af gedigne og smukke materialer løfter de eksisterende bygningers udtryk. I samspillet mellem boligerne og landskabsrummene er der opnået en flot og brugbar helhed som er inspirerende for voksne og børn. Den vellykkede renovering viser, hvor betydningsfuldt det er at få skabt gode arkitektoniske rammer for livet i og mellem husene".

Bebyggelsen er en typisk forstadsbebyggelse fra -70’erne, og fremstod inden renoveringen, som systembyggeri i to til tre etager, der generelt var nedslidt med misfarvede betonelementer og minimal isolering. Den overordnede bebyggelsesplanplan var vellykket, med god disponering og gode proportioner, og har dannet et godt udgangspunkt for den omfattende renovering, der bygger på en helhedsplan udført af Norconsult - KAAI A/S.

Emner

  • Bygning, ejendom

Relateret materiale