Pressemeddelelse -

2017 blev yderst tilfredsstillende regnskabsår for Norconsult

Året 2017 blev et yderst tilfredsstillende regnskabsår for Norconsult. Der har været en fremgang på 41,5 % i omsætning og en fremgang i resultat før skat på 26,4 % i forhold til 2016.

Årets resultat er fremkommet ved gennemførelse af sager i vundne konkurrencer og rammeaftaler og samarbejde med en række større bygherrer, industrikoncerner og entreprenører inden for et meget bredt spektrum af opgavetyper primært i indland.

Selskabets resultatopgørelse for 2017 udviser en omsætning på DKK 105,3 mio og et overskud før skat på DKK 10,4 mio

Norconsult A/S er et helejet datterselskab i Norconsult AS koncernen, Norges største tværfaglige tekniske rådgiver. Norconsult A/S har hovedsæde i Herlev og afdelingskontorer i Kalundborg, Århus og Viborg.

Virksomheden har eksisteret i Danmark siden 2008 og købte i 2013 Wessberg A/S, der har eksisteret siden 1965. Norconsult beskæftiger i alt ca 140 medarbejdere.

Norconsult har løst opgaver for den almene boligsektor, såvel helhedsplaner, renovering og nybyggeri. Ligeledes udføres opgaver i forbindelse med administrations- og domicilbyggeri, opgaver for finansielle og institutionelle bygherrer og investorer. Opgaverne ligger tillige inden for sundhedssektoren med hospitaler og relaterede byggerier, samt inden for forsknings-, uddannelses- og skolebyggeri, herunder også laboratorier. Der er udført markante opgaver inden for idræts- og kulturområdet, et af virksomhedens gamle kerneområder. Der udføres tillige en række ydelser for kunder i pharma og medicinalindustrien.

- Vi anvender væsentlige ressourcer på deltagelse i udbudte prækvalifikationer, tilbudsgivning og konkurrencer. En del af disse er blevet vundet herunder det nye hotel i Kastrup Lufthavn oplyser administrerende direktør Thomas Bolding Rasmussen

Selskabet forventer en øget omsætning og et tilfredsstillende resultat for 2018.

Norconsult købte i 2017 Skovhus Arkitekter, og vi vil også fremadrettet have et fokus på opkøb af rådgivningsvirksomheder, og der forventes en udvidelse af både forretningsområder og af størrelsen af forretningen i de kommende år, udtaler administrerende direktør Thomas Bolding Rasmussen.

Emner

  • Bygning, ejendom

Norconsult A/S (Danmark) ejes 100 % af det norske rådgivningsfirma Norconsult AS. Norconsult besidder en solid erfaring fra et meget stort antal gennemførte opgaver for både offentlige og private bygherrer, inden for byggeri, industri, pharma og anlæg.

Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til såvel byggeriet som industrien. Norconsult deltager i hele projektforløbet fra programfasen til idriftsættelsen.

Norconsult, der beskæftiger ca. 140 medarbejdere inden for byggeri og anlæg og Life science, har hovedkontor i Herlev, samt yderligere kontorer i Kalundborg, Viborg og Aarhus.

Relateret materiale