Skip to main content

Få endagsbilletter til fredag på NorthSide

Pressemeddelelse   •   Mar 31, 2016 13:05 CEST

Endagsbilletterne til lørdag er allerede væk, og som en kædereaktion går det nu også hurtigt med fredagsbilletterne

I går kunne vi fortælle, at de sidste billetter til lørdag på NorthSide var blevet solgt, og noget kunne tyde på, at det satte gang i en kædereaktion. I hvert fald er der nu så meget gang i salget af fredagsbilletter, at vi nu må opfordre folk til ikke at vente for længe, hvis de vil have en endagsbillet til NorthSide 2016.

Fredagens program byder på hårdtslående navne som Iggy Pop og Deftones, elektroniske verdensstjerner som The Chemical Brothers og Digitalism, og danske favoritter som Malk de Koijn, Alex Vargas og ikke mindst Lukas Graham, der lige nu oplever historisk succes i hele verden med monsterhittet ”7 Years”.

- Det er altid sjovt at se, hvordan det påvirker salget, når der pludselig meldes udsolgt af en billettype. Det sætter nærmest gang i en dominoeffekt, og jeg ville faktisk blive overrasket, hvis der ikke også snart meldes få billetter til søndag, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Der er desuden godt gang i salget af partoutbilletter til festivalen, som har været udsolgt de seneste tre år, der også byder på koncerter med navne som Beck, Jamie xx, Duran Duran, Beach House, Sigur Rós og mange andre.

Derudover er det ikke engang helt slut med offentliggørelserne, hvilket betyder at de sidste fire navne til årets program vil blive offentliggjort tirsdag 5/4 kl. 10.00.

Line-up for NorthSide 2016: Alex Vargas, Av Av Av, Beach House, Beck, Bernhoft, Bloc Party, Blossoms, C Duncan, Caribou, The Chemical Brothers, Coasts, Damien Rice, Deftones, Den Sorte Skole, Digitalism, Duran Duran, Flume, Iggy Pop, Jake Bugg, Jamie Lawson, Jamie xx, Lukas Graham, Malk de Koijn, Marvelous Mosell, The Minds of 99, Phlake, Puscifer, Samm Henshaw, Scarlet Pleasure, Sigur Rós, Ukendt Kunstner, Unknown Mortal Orchestra, Velvet Volume, Wilco, Wolf Parade, Yeasayer og Yelawolf.

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.