Gå til indhold
Mere grøn strøm til NorthSide

Pressemeddelelse -

Mere grøn strøm til NorthSide

E.ON Danmark skal hjælpe NorthSide med at sikre grøn strøm til to af festivalens scener

NorthSide har en målsætning om at blive Nordens mest bæredygtige musikfestival. For at nå den målsætningen indgik NorthSide og E.ON sidste år et samarbejde, der skal sikre en sikker forsyning af grøn strøm.

Der bliver brugt store mængder strøm på NorthSide. Størstedelen af festivalens strøm produceres i dag af dieselgeneratorer, men fra i år skal to af festivalens scener som noget nyt forsynes med grøn strøm, så NorthSide når et samlet mål om 36 procent grøn strøm på festivalen i 2018. Sidste år nåede den aarhusianske festival efter lanceringen af samarbejdet med E.ON op på 10 procent grøn strøm, der blandt andet blev leveret af et 150 m2 solcelleanlæg.

Dette års mål kan opnås via fastelforsyning via det eksisterende net til den nordlige del af festivalen som E.ON vil forsyne med grøn vindenergi fra Rødsand II. Området inkluderer 2 ud af 3 musikscener (Green og Red Stage), indgangsområdet, barer, restauranter og Sideshow.

- E.ON har i tæt partnerskab med NorthSide defineret en ambitiøs vision og målsætning samt lavet strategiplan, gennemført energiforbrugsanalyser, afholdt teknisk gennemgang på pladsen, opstillet og dimensioneret optimeringsforslag, forhandlet priser med leverandører, opstillet business cases og beslutningsoplæg og afholdt mange projektmøder. Det er et særdeles omfattende projekt, men et som vi synes er enormt spændende og har store forventninger til.

Det fortæller talsmand for NorthSide, John Fogde, der samtidig kan fortælle, at der er besluttet en retning for de kommende år for, hvordan NorthSide opnår 100% bæredygtig energi, der samtidig tager højde for, at NorthSide kun skal afvikles i Ådalen de næste tre år.

- At omstille en musikfestival, der ligger midt ude på en mark uden fast strømforsyning, er en udfordring. Vi har længe arbejdet med udviklingen af innovative og grønne energiløsninger, så det er sjovt at se, at det også kan lykkes med en af Danmarks største musikfestivaler, forklarer Lars van Hauen, innovationsdirektør i E.ON, der understreger, at samarbejdet giver den perfekte platform for at afprøve nye grønne løsninger.

Elementerne i energiløsningen:
1. Opsætning af nyt koblingsanlæg som forsynes fra det eksisterende 10kV elnet i Aarhus
2. Opsætning og tilslutning af midlertidige transformerstationer med tilhørende fordelings- og sikringsskab som forbinder koblingsanlæg til lokalt midlertidigt elnet på festivalpladsen
3. Opsætning af lokalt midlertidigt elnet på festivalpladsen
4. Målerhjemtagning med energimåler som integreres til E.ON’s IT-systemer
5. Elforsyning fra E.ON havvindmøller i Rødsand II

For mere information om de grønne energitiltag på NorthSide, kontakt:
Karen Marie Jensen, kommunikationschef i E.ON
karen.jensen@eon.dk
+45 30386183

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2018 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 7.-9. juni.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2018.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

Relateret materiale

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.