Skip to main content

NorthSide lancerer NorthSide Rooms

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2015 10:00 CET

I samarbejde med Radisson Blu Aarhus lancerer NorthSide nu mulighed for at købe en særlig hotelpakke med to overnatninger og partoutbilletter

NorthSide har siden sin begyndelse været en urban festival uden et campingområde, og det har betydet, at der har været meget stor søgning på hotelværelser i Aarhus i dagene omkring festivalen.

Derfor lancerer vi nu NorthSide Rooms, hvor man til en særpris kan få både partoutbilletter og to overnatninger på Radisson Blu Aarhus plus to stykker officielt NorthSide-merchandise oveni.

- Der er hvert år udsolgt på Radisson Blu Aarhus under NorthSide, men i år er det gennem et samarbejde med dem lykkedes os at reservere et stærkt begrænset antal værelser til et særtilbud på hotellet, der ligger cirka tyve minutters gang fra Ådalen. Det gør vi for at hjælpe folk, der har brug for overnatning under NorthSide samt skabe opmærksomhed omkring vigtigheden i at være hurtigt ude, hvis man vil sikre sig et værelse under næste års festival, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

NorthSide Rooms-pakken koster 4.495,- og inkluderer:

- 2 partoutbilletter
- 2 overnatninger for to på et dobbeltværelse på Radisson Blu Aarhus (fredag og lørdag)
- 2 stk. NS16 official merchandise items

Hotelpakken kan købes via NorthSide.dk - Obs! Begrænset antal!

Pakken er som nævnt inklusive to overnatninger. Ønskes også overnatning søndag, bedes du kontakte os på info@northside.dk.

Bemærk at købet i første omgang gælder hotelopholdet, og at de to partoutbilletter fremsendes i en separat mail efterfølgende.

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2016.