Gå til indhold
​Sam Smith aflyser koncerter

Pressemeddelelse -

​Sam Smith aflyser koncerter

Den engelske sanger skal opereres på stemmebåndet og har derfor aflyst alle koncerter i maj og juni inklusive NorthSide

I slutningen af april pådrog Sam Smith sig en overanstrengelse af stemmebåndene, der forårsagede blødninger, og han blev derfor nødt til at aflyse en stribe australske koncerter for at hvile stemmen.

Efterfølgende rejste sangeren til USA for at opsøge en specialist, der nu har anbefalet en operation, der betyder, at Sam Smith ikke må synge før tidligst til juli.

I en meddelelse fra Sam Smith skriver sangeren:

- Jeg er meget ked af at måtte fortælle at efter at have kæmpet med at få restitueret mine stemmebånd, er de desværre ikke blevet bedre, og jeg har derfor brug for en operation. Jeg er helt ødelagt over at skulle melde afbud til alle de koncerter og events, jeg skulle have spillet til. Lægerne siger, at jeg kan være tilbage om 6-8 uger, og jeg glæder mig til igen at kunne synge for jer”.

Aflysningerne har allerede påvirket koncerter i Australien, Japan og Filippinerne og kommer nu også til at påvirke USA og store dele af Europa inklusive hjemlandet England og altså også NorthSide.

Om aflysningen siger talsmand for NorthSide, John Fogde:

- Vi er helt utroligt kede af, at Sam Smith ikke når at blive rask inden koncerten på NorthSide. Det er meget ærgerligt, men da hans helbred trods alt er det vigtigste, så har vi fuld forståelse for, at han bliver nødt at aflyse.

Der ledes nu med lys og lygte efter et nyt navn til programmet, men det er endnu for tidligt at se, hvem der vil blive sat på plakaten som erstatning.

NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.

Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Related links

Emner

Kategorier


NorthSide 2015 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 12.-14. juni, og billetter kan købes via Billetlugen.dk.


Besøg NorthSide.dk eller Facebook for mere om NorthSide 2015.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Lars Esmarch

Pressekontakt PR Manager Presse & Kommunikation 48888811 northside.dk/presse

NorthSide afholdes i Eskelunden, Aarhus

NorthSide har på ti år udviklet sig fra en juni-dag på Tangkrogen med fem danske navne i 2010 og to udsolgte dage i Ådalen ved Aarhus med internationale topnavne i 2011 til en prisvindende festival i verdensklasse med 35.000 gæster og gennem tiden navne som Radiohead, Frank Ocean, Björk og Nick Cave på plakaten.

Både 2014 og 2015 var udsolgt med 35.000 gæster, og i 2017 var den tidligst udsolgte i festivalens historie og største med 40.000 gæster. NorthSide kunne i 2019 fejre 10-års jubilæum sammen med blandt andre New Order, Major Lazer, Khalid, Migos og Bon Iver.

NorthSide har et højt ambitionsniveau, der ikke kun reflekteres i et stort musikbudget og et ønske om at bringe endnu flere internationale topnavne til Aarhus, men også i et konstant arbejde for at stille de bedst mulige faciliteter til rådighed, når det kommer til lyd, lys og sceneopbygning, så både musikere og publikum vil få en fantastisk oplevelse på festivalen. Musikken vil altid være det vigtigste på NorthSide, og når kernepublikummet er kvalitetsbevidste musikelskere, skal dette naturligvis reflekteres både i programmet og i omgivelserne.

NorthSide har slået sig op på kerneværdierne Innovation, Bæredygtighed og Musik, og de tre punkter er fortsat i fokus både i det forberedende arbejde, på selve festivalpladsen, og når der skal vælges samarbejdspartnere. Eksempelvis er alt materiale til NorthSide trykt på stenpapir, som er den mest bæredygtige papirløsning, og man har eksperimenteret med ølkrus, der var lavet af mælkesukker fra majs og gulerødder, der nedbrydes i jorden efter et par måneder. I 2017 kunne man desuden præsentere et udvalg af mad, der som den første festival i Danmark var 100% økologisk på tværs af alle madboder samt artist- og crewcatering.

Fra festivalens side er man desuden interesseret i at aktivere det aarhusianske erhvervsliv samt trække på de enorme ressourcer, byen har at tilbyde både på uddannelsesinstitutionerne og i de forskellige foreninger og organisationer, der gennem året forsøger at sætte sit præg på byen. Dette er indtil videre blandt andet sket gennem workshops på Aarhus Universitet, oprettelse af en camino på Brabrandstien, forskellige barer på festivalpladsen, diverse kunstprojekter samt udviklingen af en bæredygtigheds- og innovationsstrategi.

Festivalen har gennem årene samarbejdet med Tuborg, AROS, Mejlgade For Mangfoldighed, Aarhus Kommune, GAFFA, Innovation Lab, WorldPerfect, SPOT Festival, Kaospiloterne, AU Center for Entreprenørskab og Innovation. Kunstakademiet, Arkitektskolen, Oppenheimer og mange andre for at skabe en innovativ festival, hvor det primære fokus naturligvis er på musikken, men hvor der er også plads til kreativitet, udsving, opfindsomhed, skævheder og samhørighed.

På særdeles kort tid er NorthSide blevet en aarhusiansk succeshistorie, der samtidig har udviklet sig til at være en af landets mest interessante kulturbegivenheder.