Pressemeddelelse -

Klimaet kan forbedres med disse 4 simple leveregler

Klimadebatten er en af de mest diskuterede emner i medierne lige nu. Denne debat fylder utroligt meget i alle landes politik. Alle er i dag blevet klar over, at vores forbrug er et reelt problem. De fleste vil rigtig gerne hjælpe og er begyndt at tænke over, hvilke konsekvenser ens forbrug har. Det kan dog være svært at skulle hjælpe til, når det virker til, at det eneste, der vil hjælpe, er nogle meget drastiske livsstils ændringer. Læs her 4 råd til, hvordan du selv kan gøre små ting i hverdagen, som hjælper klimaet.

Alternativer til plastik

Der er utroligt mange ting, so bliver lavet af plastik. Ting som plastikposer i supermarkedet og plastikflasker er meget skadelige for miljøet, og meget af det bliver ikke genanvendt. Der er dog alternativer til disse ting, som er langt mindre skadelige, og kan holde til mere end bare at bruges en gang.

I stedet for plastik sugerør kan man købe et metalsugerør. Disse er ofte utroligt billige og er nemme at transportere. Mange kan lægges sammen ligesom en målestok, så de fylder langt mindre.

Hvis du er en stor kaffe fan, og ofte køber kaffe på enten Starbucks eller anden café, er det muligt at købe en termokop i stedet for deres plastik eller pap kopper. Ofte kan det faktisk købes i butikken, men ellers kan det købes billigt i for eksempel super markeder som Bilka.

Et alternativ til plastikposer er et indkøbsnet, en rygsæk eller en indkøbsvogn. Disse er lavet af stof og er derfor ikke så slemt for miljøet. De er også nemme at tage med. En plastikpose er ikke det mest praktiske at bærer på, hvor disse alternativer er langt mere praktiske. Det er derfor ikke kun godt for miljøet, men også mere praktisk i din hverdag.

Tænkt over, hvad du køber

Når du køber mad ind, eller når du køber ting til hjemmet, er det vigtigt, du overvejer, hvilket materiale det er. Hvis du køber mad, skal du overveje økologi. Grøntsager, frugt og produkter, der indeholder nogle slags korn, er rigtig miljøskadelige, hvis de ikke produceres økologisk. Fordi sprøjtemidler blandt, andet forgifter grundvandet og ødelægger danske økosystemer.

Du skal også kigge på, hvilken slags emballage der bruges. Mange producenter bruger genanvendelige materialer, hvis du kigger lidt omkring. Nogle bruger også bare mere emballage end andre, hvor de er vigtigt at mindske plastikforbruget.

Når du køber tøj eller andre ting, kan du kigge på materialet. Når du køber for eksempel en stol eller en vasketøjskurv, kan du undgå at købe noget, der er lavet af plastik.

Brug ikke bilen unødvendigt

Hvis du skal ned og købe ind, eller skal til en vens hus, som ligger 500 meter eller et par kilometer væk, er der ingen grund til at tage bilen. Hvis det er tæt nok på, kan du gå, og hvis ikke, kan du cykle. Når du kører i bil, udledes utroligt meget CO2, og det er jo det, vi skal undgå.

Hvis du skal et sted hen, som kræver anden transport end cykel eller gåben, kan du tage offentlig transport. Offentlig transport udleder selvfølgelig også CO2, men fordi mange kører sammen i stedet for at tage hver deres bil, er det meget mere miljøvenligt. Du kan også lave samkørsel, når børnene skal i skole, kan forældrene skiftes til at køre. Eller hvis man skal ud sammen med vennerne, kan en hente de andre.

Fly udleder endnu mere CO2 end biler. Så hvis du skal på ferie, skulle du måske søge alternative transportmuligheder. Der er ofte rig mulighed for at tage toge eller anden offentlig transport. Det er ofte billigere end flyrejser, og så slipper man for at skulle køre selv.

Skær ned på kød og mælk

Dette har du nok allerede hørt før, men det er dog en af de bedste måder at nedsætte udledningen af drivhusgasser. Specielt oksekød, produktionen udleder utroligt meget metan, fordi køers udskiller metan, når de prutter og bøvser.

Du behøver selvfølgelig ikke at blive veganer, men selv hvis du bare skærer lidt ned, vil det hjælpe på problemet. Der er mange måder at lave mad uden at bruge kød, og der er mange alternativer, man kan bruge i stedet for kød. Der sælges også for eksempel sojamælk eller havremælk, som kan være en erstatning til mælk. Disse kan også fås som kakao eller med andre smage, hvis man nu ikke synes om smagen.

Hvis du vil spise ude, er der også masser af muligheder for veganske retter, eller restauranter. Derfor behøver du ikke stoppe med at spise ude, bare fordi du skærer ned på kødet.

Related links