Skip to main content

Dansk Rejseforsikring: din guide ud af forsikringsjunglen

Pressemeddelelse   •   Aug 09, 2019 10:18 CEST

Rejseforsikringer kan være en jungle at finde rundt i. Derfor har Dansk Rejseforsikring lavet denne guide til, hvordan du bedst finder vej gennem forsikringsjunglen forud for din ferie. Vi giver dig blandt andet svar på hvilke rejseforsikringer, der passer til hvilke typer rejser, og om du har brug for en forsikring til en enkelt rejse, skal forsikre dig i flere og/eller længere rejser, hvornår du har brug for en afbestillingsforsikring samt hvordan du som ung kan spare penge med en ungdomsrejseforsikring.

Enkeltrejseforsikring

Dansk Rejseforsikring tilbyder enkeltrejseforsikringer til en rejse, som er begrænset af et givent tidsrum. Dette vil sige, at du ikke kan bruge denne forsikring til andet en den ene rejse, som du har bestilt til. Enkeltrejseforsikringer er til dig, som ikke rejser så ofte, og derfor ikke har brug for en rejseforsikring, der fx dækker for et helt år ad gangen.

Kan du genkende dig selv i følgende udsagn, er du en god kandidat til en enkeltrejseforsikring: Jeg rejser kun en enkelt gang eller to om året!

Årsrejseforsikring

Årsrejseforsikringen er til dig, der typisk rejser flere gange om året eller dig, som altid er på udkig efter billige tilbud og/eller afbestillingsrejser og er villig til at tage af sted fra den ene dag til den anden. En årsrejseforsikring dækker, som navnet måske afslører, oftest ét år ad gangen, hvorefter denne skal fornyes. I det pågældende år dækker denne forsikring dog alle rejser i op til 30 dage ad gangen, planlagte eller ej, og man slipper for at skulle bestille forsikring til hver gang man skal rejse.

Afbestillingsforsikring

Med en afbestillingsforsikring er du sikret, hvis du af den ene eller anden grund må aflyse din rejse. Med en afbestillingsforsikring er du dække økonomisk, hvis uheldet er ude og du må aflyse din rejse. De uforudsete hændelser kan være, at du eller en af dem du rejser med, bliver alvorligt syg, kommer til skade inden afrejse eller pludseligt går bort. Andre uforudsete hændelser kan være af mere praktisk karakter, og fx være at du bliver opsagt fra din fuldtidsstilling, eller at der udbryder brand eller indbrud i din bolig.

Et godt råd er derfor altid at købe en afbestillingsforsikring, for en sikkerheds skyld, hvis uheldet skulle være ude. En afbestillingsforsikring hos Dansk Rejseforsikring koster 4 % af rejsens pris.

Ungdomsrejseforsikring

Forsikringen skal være i orden, når man skal ud at rejse. Disse kan dog, og især for unge mennesker, være en dyr post, hvis man fx er studerende på SU. Der er dog penge at spare, hvis man som ung vælger en decideret ungdomsrejseforsikring.

En ungdomsrejseforsikring kan være til personer under 35 år og koster normalt mindre end en almindelig rejseforsikring. Forsikringen har de vigtige dækninger, og den er et billigere alternativ til unge.

Ungdomsrejseforsikringen dækker ved sygdom af en alvorlig grad. Dette vil sige, at hvis du bliver alvorlig syg på rejsen, dækker forsikringen for behandling og eventuel medicin. Ungdomsrejseforsikringen dækker også over tilskadekomst, hvilket betyder at skulle du komme til skade på rejsen og har brug for behandling, så dækker forsikringen omkostninger til dette, ligesom den dækker syge- og hjemtransport. Skulle der, mens du er afsted, opstå alvorlig sygdom i nærmeste familie, dækker ungdomsrejseforsikringen flybilletterne hjem.

Skirejseforsikring

En skiferie er en af de sjoveste måder at holde ferie på, men samtidig for kroppen en af de mest udsatte ferietyper. I skisporten er der masser af fart over feltet i kuperede terræner, som kan være en udfordring for de fleste mennesker og deres kroppe. Derfor kræves der hos mange udbydere en specifik rejseforsikring, når du skal på skiferie, så du kan tage afsted på pisten med ro i maven.

En skirejseforsikring hos Dansk Rejseforsikring dækker både læge- og hospitalsophold samt udgifter til hjemtransport, hvis uheldet skulle være ude. Hjemtransporten er måske ikke den største udgift, hvis du kan holde til at sidde i en bus hjem fra Norge. Historien og prisen bliver dog en helt anden, hvis du fx har brug for at blive fløjet akut hjem med ambulancehelikopter og ambulancefly fra Canada.

Har du en årsrejseforsikring hos Dansk Rejseforsikring er du også dækket på skiferien.

Du kan finde den rejseforsikring, der passer til dine behov på danskrejseforsikring.dk

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.