Skip to main content

Ny vision Odense Musikskole

Pressemeddelelse   •   Feb 17, 2011 08:40 CET

Den nye vision for Odense Musikskole er nu politisk vedtaget. Musikskolen skal i de kommende år styrke den professionelle musikundervisning, tilbyde masser af sammenspil og udvikle nye musikalske miljøer og samarbejdsprojekter.

Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har igennem en længere periode arbejdet tæt sammen med musikskolen om udformningen af en ny vision og strategi for musikskolen. Mange interessenter har været involveret i debatten om musikskolens fremtid, og nu er visionen vedtaget under overskriften ”To play is to live”.

”Vi er stolte af den nye vision”, udtaler musikskoleleder Uffe Most, ”processen med at udvikle visionen har styrket vores samarbejde med vores mange interessenter og ikke mindst givet musikskolen en politisk bevågenhed. Det giver os en unik mulighed for at realisere vores drømme og visioner for musiklivet i Odense Kommune”.


Børnemusikkens Kompetencecenter på Ejbyskolen

Visionen har fire hovedpunkter: 1) fastholde og udvikle musikskolens kernekompetence, 2) skabe attraktive og kreative musikmiljøer, 3) en udviklende arbejdsplads og 4) en aktiv og synlig samarbejdspartner.


Det første musikmiljø er allerede i støbeskeen, for musikskolen planlægger at oprette Børnemusikkens Kompetencecenter i Ejbyskolens faciliteter, såfremt de økonomiske forudsætninger er til stede. Kompetencecenteret skal være en stærk drivkraft i udviklingen af musiktilbud til børn i hele Odense Kommune med instrumentalundervisning, rytmikhold, lørdagsskole, kursusvirksomhed og samarbejde med andre musikaktører i Odense Kommune.


Uddybning af visionens fire punkter

Musikskolen skal have fokus på professionel musikundervisning for børn og unge på alle niveauer. Sammenspil er et centralt fokusområde, for det er i sammenspillet at de musikalske evner for alvor kan folde sig ud, og hvor glæden ved musikken fastholdes. Samværet mellem musikelever skal styrkes ved at skabe attraktive og kreative musikmiljøer i Odense. Musikskolen vil arbejde på at samle lærerkræfter og elevmasse i større enheder, hvilket giver mulighed for endnu mere sammenspil, samvær mellem elever og kollegial sparring mellem lærerne.


Det kollegiale spiller en stor rolle for udviklingen af musikskolen. Det højtuddannede personale skal have de bedst mulige forudsætninger for faglig udvikling. Ved at skabe gode rammer for undervisningen såvel fysisk som udviklingsmæssigt kan musikskolen sikre en attraktiv arbejdsplads, der formår at tiltrække de bedst kvalificerede og mest engagerede lærere. Musikskolen skal desuden styrke sin position som et musikfagligt kompetencecenter, der stiller sig til rådighed for samarbejdspartnere og samtidig igangsætter nye tiltag, der kan udvikle det musikalske miljø i Odense Kommune.


Mere info

Se visionen her og læs mere på www.odensemusikskole.dk

Kontaktperson: Uffe Most, 20405635, umo@odense.dk

 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar