Skip to main content

Det ultimative stykke julekonfekt

Pressemeddelelse   •   Nov 23, 2010 14:30 CET

Ny juleopskrift: Kombinationen af to slags marcipan, nougat og en chokoladebund med sprøde, ristede mandelflager skaber det perfekte stykke julekonfekt

Ordet "konfekt" kommer fra det latinske ord "confectum", der betyder, at noget er færdiggjort og fuldendt. Og fuldendt og perfekt er en meget god beskrivelse af årets ultimative stykke julekonfekt, der er kreeret af chefkonditor Peter Kofod fra Odense Marcipan.

- I Danmark har vi lange og stolte traditioner med at lave julekonfekt, og historisk set er der fire hovedingredienser, som går igen: marcipan, nougat, nødder og chokolade, fortæller Peter Kofod.

- I årets konfektstykke er disse ingredienser kombineret, således at man vil opleve et meget smagfuldt og nuanceret udtryk, der fuldendes med bid og sprødhed fra chokoladen og de ristede mandelflager.

Konfekt trilogi
30 stk.

Chokoladebund
50 g mandelflager
50 g blød nougat
50 g mørk chokolade

Mandelflagerne ristes gyldne i ovn eller på pande. Hakket nougat og chokolade smeltes over vandbad og blandes med de ristede mandelflager. Massen smøres ud i 
15 x 15 cm på et stykke bagepapir og afkøles. Efter afkøling deles pladen i 5 stænger.

3 slags fyld
100 g Odense Ren Rå Marcipan med kakao
100 g Odense Ren Rå Marcipan
100 g blød nougat (skal være kold)

Alle 3 ingredienser deles hver i 5 portioner og rulles ud i 15 cm lange stænger. 
3 forskellige stænger placeres på bundene med nougat på toppen (se foto). Overtrækkes til sidst med 100 g smeltet mørk chokolade. 

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar