Pressemeddelelse -
Ny Oras distriktsansvarlig i Midtjylland
Oras Armatur A/S intensiverer salgsindsatsen i Midtjylland. Det sker med ansættelse af distriktsansvarlig Michael Riis Mortensen.
Michael Riis Mortensen tiltræder som distriktsansvarlig hos Oras Armatur A/S pr. 1. august 2018. Han kommer fra en stilling som salgskonsulent hos FM Mattsson Mora Group Danmark.
Michael kommer med over 20 års erfaring fra VVS-branchen – både fra grossist- og producentleddet og skal sammen med resten af salgsstyrken sikre salget og væksten af Oras i Danmark.
Hovedvægten af Michaels kunder hos Oras Armatur A/S bliver i installatør- og grossistleddet, som han i forvejen har et bredt kendskab til – her skal han bl.a. være med til, at udbrede viden om den brede pallette at energi- og vandbesparende armaturer, bruserløsninger samt specialløsninger, som Oras Armatur A/S råder over.
Michael er 47 år og bor i Holstebro, der ligger midt i hans distrikt i Midtjylland.
Emner
- Erhverv
Oras Group er en stærk europæisk leverandør af sanitetsartikler: markedsleder i Norden og førende i det kontinentale Europa. Virksomhedens mission er, at gøre brugen af vand let på en bæredygtig måde – visionen er, at blive europæisk markedsleder på avancerede sanitetsartikler. Oras Group har to stærke brands, Oras og Hansa. Hovedkontoret ligger i Rauma, Finland, og virksomheden har fire fabrikker: Burglengenfeld (Tyskland), Kralovice (Tjekkiet), Olesno (Polen) og Rauma (Finland). Oras Group har 1.400 ansatte fordelt på 20 lande. Oras Group er ejet af Oras Invest, et familieejet selskab.