Gå til indhold
Peter Larsen Kaffe hylder Viborg med specialkaffe og nyt risteri

Pressemeddelelse -

Peter Larsen Kaffe hylder Viborg med specialkaffe og nyt risteri

Nyt mikroristeri skal levere high-end produkter til kaffe- og teelskende forbrugere. En særlig specialkaffe får navnet VIBORG som en hyldest til hjembyen

Mere end 110 års kaffehistorie i Viborg skal fremover danne baggrund for Peter Larsen Kaffes internationale satsning inden for specialkaffe. I juli kommer specialkaffen, Peter Larsen SPECIAL, ud til kaffeelskende forbrugere. Ud over specialkaffen lancerer kaffevirksomheden også senere på året luksusbrandet, VIBORG – opkaldt efter byen, hvor Peter Larsen Kaffe har sit udspring.

”Med geografisk placering hos Peter Larsen Kaffe i Viborg opbygger vi et mikroristeri og videnscenter, som skal udvikle og producere unikke kaffe- og teprodukter til specialhandelen i Danmark og de Nordiske lande. I mere end 100 år har vi leveret kaffe til den danske befolkning, og med så meget erfaring og knowhow – kombineret med en ukuelig trang til at udvikle kaffens smagsunivers - har vi skabt en ny linje af mikroristninger og en selektiv udvælgelse af specialprodukter. Peter Larsen SPECIAL udspringer af det nuværende Special Brands, som i forvejen leverer specialkaffe til mere end 150 specialbutikker i Danmark”, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen kaffe, Lars Aaen Thøgersen.

Foruden Peter Larsen Special lancerer kaffevirksomheden luksusbrandet, VIBORG, som kun vil blive solgt i begrænset antal i selektivt udvalgte butikker i Norden. VIBORG er det ypperste, når det gælder smagsoplevelse, diversitet og præsentation inden for te og kaffe, og er en hyldest til byen på kronheden, som har været Peter Larsen Kaffes udgangspunkt i 114 år.
”I VIBORG varemærket vil vi præsentere særegne og unikke kaffetyper, som ofte kun er tilgængelige i meget begrænset omfang. Her er vi ude i de yderste kroge af verdens kafferegioner og følger kaffen hele vejen fra dyrkning til forarbejdning, ristning og den endelige præsentation frem til forbrugeren står med produktet i hånden”, udtaler Lars Aaen Thøgersen.

Det er den anerkendte sydafrikanske ristemester Winston Rose, som skal stå i spidsen for Peter Larsen Special og VIBORG, så forbrugerne kan forvente en særdeles velsmagende oplevelse.
”Med de nye produkter udforsker vi mulighederne for, hvad vi kan med kaffe, og vi ser frem til at lancere specialprodukterne for forbrugerne. Peter Larsen Kaffe har en lang tradition for at levere velsmagende kvalitetskaffe og med etableringen af mikroristeriet, får vi mulighed for at udvikle helt unikke smagsoplevelser for kaffe- og teelskere”, siger Lars Aaen Thøgersen.
VIBORG og Peter Larsen SPECIAL kan købes i specialforretninger landet over fra juli, men for særligt interesserede, kan man stifte bekendtskab med det nye mikroristeri til Dansk Kaffeshow 2016 i Aarhus i dagene 10. – 12. februar.

Emner

Kategorier


Peter Larsen Kaffe er en 114 år gammel, dansk virksomhed, som målrettet arbejder på at trække kaffekategorien i en mere bæredygtig retning. Siden start 90’erne er vi gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark. Dette fokus på altid at stræbe efter mest bæredygtige og miljørigtige løsninger kombineret med høje krav til råvarekvaliteter og håndværksmæssige kompetencer har drevet vores udvikling og medvirket til, at Peter Larsen Kaffe anno 2016 er et respekteret og anerkendt varemærke i forbrugernes bevidsthed.

Kontakt

Lars Aaen Thøgersen

Lars Aaen Thøgersen

Pressekontakt Udviklings- og kommunikationschef +45 21441720

Samlet om kaffen

Rigtig mange kaffebønner er kørt gennem anlægget hos Peter Larsen Kaffe siden grundlæggelsen i 1902.
I dag er Peter Larsen Kaffe en moderne, dansk kaffevirksomhed med forretningsområder på detailhandel, catering specialbutikker, online og live events, som omfatter virksomhedens tilstedeværelse på festivaler og kulturelle arrangementer rundt om i landet. Siden start 90’erne er virksomheden gået forrest i arbejdet med at udvikle og udbrede bl.a. økologi og Fairtrade certificerede produkter i Danmark.

Peter Larsen Kaffe A/S
Ærøvej 15-17
DK-8800 Viborg
Danmark