Peugeot præsenterer ikke mindre end 5 verdenspremierer på Genève Motorshow

Pressemeddelelse  •  2012-02-17 10:07 CET

Efter et succesfuldt 2011, hvor Peugeot på trods af afmatningen i det sydeuropæiske marked var tæt på sit bedste salgsresultat, er 5 verdenspremierer ved Geneve Motorshow en sikker forvisning om, at Peugeot med succes fortsat vælger den innovative vejbane. Peugeots stolte flagskib 208 vil naturligvis have en fremtrædende rolle på Peugeot standen, hvor den bliver vist for offentligheden for allerførste gang – både i 3- og 5-dørs udgaver, men også i to forførende konceptudgaver: 208 GTi koncept og 208 XY koncept. Herudover vil også 3 Hybrid4-modeller understrege den dynamiske globaliseringsstrategi, heriblandt den nye 508 Hybrid4, som også har verdenspremiere. Partner og Expert vil kunne opleves i deres nye form, og derudover vil flere andre modeller krydre standen.

Peugeot 208 - ægte regeneration

Ikke færre end 10 versioner er repræsentative ved verdenspremieren for Peugeots nye ikoniske 208. Efter den historiske succes med sine forgængere i 200-serien og med mere end 15 millioner modeller produceret over 30 år – genopfinder 208 dynamikken i sit segment med det enkelte mål at genvinde føringen i sin klasse i Europa. Peugeot 208, der kan fås i både 3- og 5-dørs, lanceres i foråret 2012 og forventes at sælge 550.000 stk. på verdensplan.

 

208 er et tigerspring for Peugeot

Om det gælder arkitekturen, ergonomien, designet, pladsen, miljømæssige hensyn, køreegenskaber, innovative tiltag, banebrydende teknologi, komfort eller sikkerhed, så er 208 resultatet af et af Peugeots mest ambitiøse mål nogensinde: At skabe en bil, som kunne løfte arven og repræsentere det næste tigerspring for Peugeot.

Bilen er først og fremmest kendetegnet ved et gedigent gennemført stykke arbejde, der både udvendigt og indvendigt er forenet med et stilrent design. De ergonomiske linjer indvendigt er karakteriseret ved helt at omdefinere placeringen af instrumenter og kontrolknapper, så brugen er styret af det intuitive, bl.a. ved et helt ny Infotainment-system og et særligt lille rat, som er udviklet til modellen. Udvendigt har man formået at skabe flydende overgange fra kølerhjelm til vinduer og netop dette er med til at understrege den raffinerede stil, udover at det er med til at reducere bilens længde med 6 cm. og bilens vægt med op til 173 kilo i forhold til forgængeren 207. Og selvom bilen er blevet kortere, har passagererne fået 5 cm mere benplads.

Peugeot 208 tilbyder ti både yderst effektive, økonomiske og kraftfulde motorer, herunder en udvidet e-HDi produktportefølje og en helt ny familie af tre-cylindrede benzinmotorer.

Peugeot GTi Concept: Genfødslen af en legende

Det visuelle indtryk er slående, når man nærmer sig 208GTi koncept. En meget dyb, rød lak med sorte refleksioner pryder bilen og ved nærmere eftersyn afsløres langt nede under mange lag lak et spil i lysrefleksionerne, som dannet et mønster.  I kølergrillen findes en udsmykning, som er inspireret af motorflaget og på den nederste bjælke bekræftes stolt de franske rødder ved at vise landets flag. De 18” fælge er pyntet med rød lakering ligeså vel som de forkromede dobbelte udstødningsrør på sin indvendige flade og de hule bogstaver af logoet på grillen. På vinduespanelerne i børstet aluminium har man anbragt GTi koncept-logoet som en påmindelse om modellens berømte forgænger, den legendariske 205 GTi. I kabinen opleves en sporty atmosfære med læderrat, betræk af nappa læder på den ydre del og tern i midten, instrumentbrættet er i alcantara grå med syninger, mens taget er helt sort og pedalerne er af aluminium. Endelig er dele af instrumentbrættet og ventilationsåbningerne kombineret med den røde og den sorte farve i en elegant graduering.

Motoren fra RCZ THP 200, der er kombineret med en 6-trins manuel gearkasse, er den eneste rigtige motor til denne bil - det er et ideelt valg, som giver føreren en helt unik køreoplevelse. Bilens kompakthed og lethed gør, at vejgrebet er fremragende og præcist, mens den bredere sporvidde og sportsspoilerne bagtil også spiller en vigtig rolle.

Peugeot XY Concept: Eksklusiv og fræk indtagelse af byen

XY Concept er til raffinerede byelskere, der gerne vil have lidt mere. En 1,6 e-HDi motor, der udvikler 84 kW (115 hk) sørger for komfortabel kørsel. XY-Concept ser ud til at ændre sig, alt efter hvor man står pga en meget speciel lakeringsmetode, hvor bilen har fået 16 lag maling og lak. Rat, armlæn og kabine er præget af rødt læder med tone i tone syninger, mens panoramaglastaget er trimmet i sort læder og omkranset af en hvid stemningsbelysning. Ryglænet er betrukket med en form for plisseret gråt boblende læder. Det æstetiske er i højsædet med små røde dekorationer på bl.a. døre og rat. På det store infotainmentsystem navigerer man på nemt på touch-skærmen rundt mellem yndlingssange streamet fra mobilen eller for at finde vej.

Peugeot går et skridt videre med HYbrid4- teknologien

Peugeots teknologiske innovation er et resultat af et stærkt miljømæssigt engagement, der har ført til verdens første dieseldrevne hybrid – Hybrid4-teknologien. Selvom Peugeot allerede opfylder EU’s krav om inden 2015 at have en gennemsnitlig CO2-uledning på under130 g/km, sænker det ikke ambitionerne og arbejdet for en løbende forbedring af forbrændingsmotoren opnået gennem bl.a. e-HDi Stop & Start systemet og introduktionen af de nye 3-cylindrede 1,0 l og 1,2 l benzinmotorer, der benyttes i den nye 208.

Den seneste udvikling tilbyder en række nye niveauer for miljøvenlighed og køreegenskaber. Med et brændstofforbrug, der ligger 35 % lavere end en benzindrevet bil af sammenlignelig karakter, giver kombinationen af en  2,0 HDi FAP163 hk diesel motor, der trækker på forhjulene og en el-motor på 37 hk, der er integreret på bagaksen og trækker på baghjulet, mulighed for helt nye køreegenskaber med firehjulstræk og en maksimalt samlet ydelse på 200 hk med et samlet moment på hele 500 Nm – og ikke mindst muligheden for ren el-kørsel.

Hybrid4-teknologien demonstreres på Genève Motorshow i form af:

  • 3008 HYbrid4, lanceret i februar, som var verdens første bil med teknologien
  • 508 RXH, der introduceres i foråret, er en all-road model med optimale køreegenskaber
  • 508 Hybrid4 sedan, som er en verdenspremiere på showet og forventes på gaden i løbet af sommeren 2012

Peugeot Expert fører an med miljøvenligheden

På Genève Motorshow præsenteres som verdenspremiere Expert Van og Expert Tepee, der lanceres i marts. Modellerne har i tråd med Peugeots nye stil fået opfrisket sit design og er blevet udstyret med euro 5 motorer, som lægger den forrest i feltet, hvad angår lav CO2-udledning og lavt brændstofforbrug.

Bilerne er karakteriseret af:

  • Et moderne design med ny front
  • Kraftfulde og effektive Euro 5 motorer
  • Bedst i sin klasse med lav CO2-udledning
  • Originalt high-tech udstyr
  • Mulighed for 6-trins automatisk gearkasse på 2.0 HDi 163 hk motoren
  • Særligt veludstyrede ”shuttle”-versioner

 

Ny Peugeot Partner får markant makeover

Peugeots nye designstil er tydeligvis blevet inkorporeret i den nye Partner Tepee, og sammen med den nyeste motorteknologi løfter det modellen til et nyt niveau.

Den nye Partner Tepee er karakteriseret af:

  • Et moderne design
  • Euro 5 og e-HDi motorer (seneste generation af Stop&Start)
  • Lav CO2-udledning i segmentet for MPV/fritidsbiler: 125 g/km
  • Originalt high-tech udstyr
  • Blandt de bedste i klassen hvad angår rummelighed og fleksibilitet

Peugeot Tepee kommer på markedet i løbet af foråret 2012 og har verdenspremiere ved Genève Motorshow.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar


You haven't completed the steps for your Hosted Newsroom

You haven't entered a correct link to your helper.html file for your Hosted Newsroom. Go to Publish and complete the steps.