Pressemeddelelse -

Philips vil bringe Albertslund ud i verden

København, Danmark – Torsdag den 4 september åbnende Europas største laboratorium for LED‐gadelys og Smart City‐løsninger i Albertslund. I det levende laboratorium – DOLL Living Lab i Hersted Industripark i Albertslund – opsættes og testes i øjeblikket ikke mindre end 50 forskellige innovative og energibesparende LED‐løsninger fra 18 forskellige virksomheder. Nu vil en af de ledende spillere på lysmarkedet, Philips, bringe de unikke Albertslund-erfaringer videre ud i verden.

Det nyåbnede DOLL (Danish Outdoor Lighting Laboratory) er Danmarks nye platform for udviklingen af morgendagens LED-løsninger og har allerede har vakt stor udenlandsk interesse.  Kombinationen af antallet af involverede virksomheder, samarbejdet med DTU og Albertslund Kommune samt den fysiske størrelse af laboratoriet og testområdet i Hersted Industripark er ikke set tidligere. Nu skal Albertslund-erfaringerne bringes videre ud i verden, mener Philips’ CEO i Danmark.

 - DOLL er et levende og unikt laboratorium, hvor vi som producent og udvikler af intelligent LED-belysning får mulighed for at omsætte forsknings- og udviklingsideer til konkrete LED-løsninger i et rigtigt 1:1-skala bymiljø. DOLL Living Lab er ikke kun et foregangseksempel i Danmark men i hele verden, som vi nu vil forsøge at udbrede, så der kan udvikles og testes endnu flere energivenlige, ressourcebesparende og intelligente løsninger inden for intelligent by-belysning. Men det kræver handling fra både kommuner, forskningsmiljøer og os som lysproducenter, siger Astrid Simonsen Joos, General Manager Nordic Lighting og CEO for Philips Danmark.

Sådan kommer Danmark i førerposition
Tidligere erfaringer viser, at lignende levende laboratorier som DOLL Living Lab bidrager til at højne innovationsniveauet og giver forsknings‐ og udviklingsafdelinger nogle unikke og værdifulde informationer i udviklingsprocessen af nye løsninger. Men ifølge Philips CEO kræver det mere end laboratorier som DOLL, hvis Danmark skal indtage førerpositionen inden for intelligente LED-løsninger

 - Vi er kommet langt herhjemme, når vi taler om at teste smart grids og intelligent lysstyring. Men hvis vi skal og udnytte vores position, viden og teknologien, så skal vi ud over testfasen. Når jeg går rundt i Hersted Industripark, kan jeg se, at vi efterhånden har udviklet teknologien i sådan en grad, at al belysningen på veje, gader, i parker og cykelstier nu kan styres og reguleres via en tablet. Det potentiale skal udnyttes, udtaler Astrid Simonsen Joos, og fortsætter:

 - Men det kræver handling fra kommunerne og de større danske byer, som vil kunne gå forrest i verden inden for smart, sikker og miljørigtig byudvikling med nye løsninger. Det vil både kunne spare millioner af kroner og være med til at udvikle Danmark som det førende land inden for innovative og smarte LED-løsninger som eksempelvis CO2‐fri gadelamper, nye sensorer til at kontrollere lyset for at skabe energibesparelser, gadelamper med WiFi og andre nytænkende initiativer. Så erfaringerne fra DOLL skal videre ud i verden, og i Danmark skal vi bevæge os ud over testfasen, slutter Astrid Simonsen Joos.


Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • danish outdoor lighting laboratory
  • doll
  • led-løsninger
  • philips lighting
  • belysning
  • energieffektiv
  • led

Om Royal Philips

Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en virksomhed med mange aktiviteter inden for sundhed og velvære og med fokus på at forbedre menneskers liv gennem meningsfulde nyskabelser inden for sundhedspleje, livsstil og belysning. 

Philips har hovedsæde i Holland, en årsomsætning på 23,3 mia. EUR (2013) og cirka 112.000 ansatte med salg og serviceydelser i mere end 100 lande. Koncernen er førende i verden inden for kardiologi, akut patientovervågning samt hjemmebehandling, energieffektive belysningsløsninger og nye lysapplikationer, barbermaskiner og trimmere til mænd samt tandpleje. Nyheder fra Philips kan ses på www.philips.com/newscenter.




Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Relateret materiale