Pressemeddelelse -

Powerkvinde med flere år hos Microsoft ny leder hos Philips Lighting Nordic

Norskfødte Astrid Simonsen Joos er udpeget som ny General Manager Nordic Lighting og som administrerende direktør for Philips Denmark med ansvar for de tre divisioner Consumer Lifestyle, Healthcare og Lighting. Philips’ nye leder bidrager med dybdegående marketing og salgsekspertise fra Microsoft og CEO erfaring fra sin seneste stilling i det digitale full service bureau Creuna. Astrid Simonsen Joos primære opgave er at styrke Philips position inden for belysning med særligt fokus på LED og digital innovation.

Fra i går (den 16. juni) er Philips Nordic Lighting ledet af Astrid Simonsen Joos, der samtidig også har fået det overordnede ansvar for Philips i Danmark. Hun erstatter den hidtidige leder Morten Felding, som nu er hos Atea. Astrid Simonsen Joos har omfattende erfaring fra forskellige leder- og marketing stillinger hos Microsoft og senest hos det nordiske digital full service bureau Creuna, hvor hun har været CEO de seneste tre år.

- Vi er meget begejstrede for at kunne præsentere Astrid Simonsen Joos som vores nye General Manager Nordic Lighting og administrerende direktør for Philips her i Danmark. Astrids profil inden for marketing og ledelse af IT og digital forretning gør hende til et perfekt match for Philips med den seneste transformation af vores portefølje og business model, som i stadig større grad omdanner Philips til en teknologisk løsningspartner. Astrid kommer med nye ideer og energi, der yderligere vil forstærke vores position som markedsleder af brugervenlig teknologi inden for vores tre hovedområder, siger Karen Lykke Sørensen, CEO, Philips Nordic.

Astrid Simonsen Joos kommer med 15 års erfaring fra computer software industrien og digital business udvikling. Hun har omfattende nordisk og international erfaring inden for salg, marketing/PR, forretningsudvikling og personaleledelse samt stor viden inden for B2C og B2B services og erfaring med implementering af vækststrategier.

- Jeg er meget glad for at blive en del af Philips – et rigtig stærkt og ambitiøst brand, der har spillet en markant og ledende rolle i den belysningsrevolution, som gennembruddet for LED har været. Jeg ser også meget frem til at hjælpe med at skabe fremtiden for healthcare og fortsætte det gode arbejde med at udnytte Philips’ dybe forbrugerindsigt til at skabe smarte, teknologiske løsninger, siger Astrid Simonsen Joos, General Manager Nordic Lighting og administrerende direktør for Philips Denmark pr. 16. juni 2014.

40-årige Astrid Simonsen Joos har en Master of Science in Business and Economics, supplerende uddannelse inden for Internet Marketing samt en M&A Corporate Strategy INSEAD.

Astrid er en erfaren og habil skiløber. Hun har krydset Grønland på ski, besteget Mount Elbrus i Rusland og fuldførte i 2014 Arctic Circle Race.

Emner

  • Design

Kategorier

  • belysning
  • philips lighting
  • astrid simonsen joos
  • general manager nordic lighting
  • administrerende direktør
  • philips
  • ny direktør i philips

Om Royal Philips

Royal Philips (NYSE: PHG, AEX: PHIA) er en virksomhed med mange aktiviteter inden for sundhed og velvære og med fokus på at forbedre menneskers liv gennem meningsfulde nyskabelser inden for sundhedspleje, livsstil og belysning. 

Philips har hovedsæde i Holland, en årsomsætning på 23,3 mia. EUR (2013) og cirka 112.000 ansatte med salg og serviceydelser i mere end 100 lande. Koncernen er førende i verden inden for kardiologi, akut patientovervågning samt hjemmebehandling, energieffektive belysningsløsninger og nye lysapplikationer, barbermaskiner og trimmere til mænd samt tandpleje. Nyheder fra Philips kan ses på www.philips.com/newscenter.




Kontakt

Anne-Cathrine Tjørnehøj

Pressekontakt Press Contact for Lighting Philips Lighting Tel: +45 403 308 06

Anna Ekholm

Pressekontakt Sr Marketing Specialist Healthcare Nordic +46 708322109

Relateret materiale