Pressemeddelelse -
International konference "Lightning- and Surge Protection of Photovoltaic Systems and Wind Turbines" i Ballerup
Den globale efterspørgsel efter energi er konstant stigende og ud fra et økonomisk perspektiv vil vedvarende energikilder spille en ledende rolle. Udover vandkraft og biomasse bliver også solceller og vind konstant mere vigtige. I fremtiden forventes dette hurtigt voksende område at være en vigtig kilde til energiforsyning.
Tordenvejr kan imidlertid resultere i svære skader på bygninger og forårsager farlige overspændinger. Hver dag er der mere end 4 mio. lynudladninger verden over. Ifølge IEC 62305-1 vil omkring 1% af disse overstige 200 kA.
Erfaring viser, at den elektriske energi i en lynudladning har en ødelæggende virkning på elektroteknisk udstyr i bygninger i en radius på helt op til 1,5 km. Uanset årsagen leder overspændinger til uforudsete fejl på komponenter eller systemnedbrud.
Overspændings-beskyttelsesenheder forebygger sådanne skader omfattende og effektivt. De forsynings- og kommunikationssystemer, der anvendes i dag, er meget følsomme og ødelægges nemt. Derfor er integration af overspændingsbeskyttelse blevet et vigtigt step i beskyttelse af systemer og datapålidelighed.
Ingeniørforeningen IDA Elteknik indbyder derfor til den internationale konference “Lightning- and Surge Protection of Photovoltaic Systems and Wind Turbines”, på Hotel Lautruppark i Ballerup, onsdag d. 31. oktober 2012. Her vil der være indlæg fra førende eksperter på området fra bl.a. PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG og DEHN + SÖHNE GmbH + Co.KG
Målgruppe for begivenheden:
Vindenergi: Alle, der er involveret i vindenergi-industrien, både producenter og underleverandører.
Photovoltaics (solceller): Rådgivere, HVAC-sektoren og installatører, men også komponent- og systemleverandører.
For yderligere oplysninger kontakt Henning O. Lippert, hlippert@phoenixcontact.dk.
Emner
PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.