Pressemeddelelse -
Selektiv strømfordeling med automatsikringer
De nye elektroniske automatsikringer CB E1 S-R- P og CB E1 S-C P fra Phoenix Contact, med strømværdier på hhv. 8 og 10 A, beskytter nu også forbrugere med høje startstrømme mod overbelastning og kortslutning. Automatsikringerne er særligt egnede til anvendelse i applikationer med meget lange kabelveje. Med brokoblingssystemet kan automatsikringerne nemt kombineres individuelt. Uden nævneværdigt fortrådningsforbrug brokobles energifordeling, fjernmelding eller ekstern hjælpespænding. Ved anvendelse af dobbelte kortslutningsbroer, kan forsyningen belastes op til 41 A.
Grunddelene til automatsikringerne fås med push-in- og skruetilslutningsteknologi. Afhængigt af applikationen vælges den rette teknologi.
Related links
Emner
PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.
PHOENIX CONTACT er en af de markedsførende virksomheder i verden inden for elektronisk interface- og industriel automatiseringsteknik og beskæftiger mere end 12.800 medarbejdere i hele verden. Et netværk med 50 datterselskaber samt ca. 30 repræsentanter i Europa og oversøisk varetager det globale salg.