Pressemeddelelse -
Webpaneler til ekstreme betingelser
Phoenix Contact har tilføjet flere nye udendørs webpaneler til sit program af HMI paneler. Panelerne har overflader, der er beskyttet mod støv og vandsprøjt (beskyttelsesklasse IP67) og et
refleksfrit display, som kan læses i fuldt sollys. De kan anvendes i selv de mest udfordrende miljøer, da de har en drifttemperatur på -20 oC til 70 oC. De er tænkt til anvendelse på solenergi anlæg, elektriske køretøjer og landbrug.
Webpanelet WP 06T/XC har et 5,7” display med en opløsning på 320 x 240 pixels; WP 07T/XC har et 7” display og en opløsning på 800 x 480 pixels. Takket være deres ”optical-bonding” design er panelerne meget robuste og deres anti-refleks egenskaber gør dem læsbare selv i stærkt
sollys. Enhederne har også et meget pålideligt og robust GFG (glass-film-glass)
touch display, som kan betjenes med fingrene, handsker, kuglepen eller værktøj uden
at forårsage skader. Indbyggede UV- og IR-filtre sikrer en lang levetid, selv
under ekstreme betingelser.
Driften er meget energieffektiv takket være den indbyggede ARM9 processor og LED baggrundslys, der kan tændes og slukkes. Webpanelerne er udstyret med et Ethernet- og to USB interfaces og leveres med Windows CE 5.0 som operativsystem. Dette sikrer software kompatibilitet med
alle Phoenix Contact standard webpaneler.
Emner
PHOENIX CONTACT A/S er et datterselskab af PHOENIX CONTACT GmbH & Co. KG i Tyskland.